Beskæftigelsestilbud

illustration af citationstegn i taleboble

Lige adgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelse er et af IBOS’ specialiserede områder.


Vi arbejder med arbejdsfastholdelse, synskompensation, etablering af job, praktikker, udredninger, giver rådgivning og samler viden og dokumentation om arbejde og synsnedsættelse. Det gør vi for, at mennesker med synsnedsættelse har de nødvendige strategier, redskaber og hjælpemidler, der skal til for at komme tættere på et arbejdsliv, praktik, job og en så selvhjulpen og meningsfuld hverdag som muligt. Se alle de gratis tilbud og dem, du skal ansøge om hos kommunen nedenfor.

Tilbud

kvinde med stok

Rehabiliteringskursus

Et intensivt specialiseret beskæftigelsesrettet
udviklingsforløb til borgere med synsnedsættelse.
Kurset kombinerer beskæftigelsesindsats med kompenserende undervisning, således at borgeren ved hjælp af nye færdigheder kan komme i beskæftigelse.
Kursets formål er, at lære borgeren færdigheder til at blive så selvhjulpen som muligt, samt at mestre et arbejdsliv.

Læs mere om rehabiliteringskurset her

Illustration af to personer der taler sammen på hver side af et bord

Arbejdsmarkedsmentor

IBOS sælger en håndholdt individuel støtte kombineret med synsfaglig specialviden, der gør forskellen, når en borger skal finde vej til arbejdsmarkedet på trods af et synshandicap.

Er du fagperson læs mere i takstkataloget om arbejdsmarkedsmentorforløb

Er du borgere eller pårørende læs flyer om synsfaglig arbejdsmarkedsmentor

Har du spørgsmål kontakt arbejdsmarkedskonsulenterne

Forstørrelse af tekst på en skærm

Syn & beskæftigelse

Har du brug for et udrednings- og rådgivningsforløb, der hjælper dig med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. IBOS har to syn og beskæftigelsesforløb – et almindeligt og et udvidet. Udredning er gratis, når der er tale om problemstillinger, som ikke kan løses lokalt eller regionalt.

Læs mere i flyeren syn & beskæftigelse

Har du spørgsmål kontakt Socialrådgiver Birtinna Jensen eller udfyld henvendelsesskemaet og ansøg om at starte et forløb.


Illustration af en PC

På vej til arbejdsmarkedet

IBOS har et tilbagevendende online gruppevejledningsforløb for personer med stærkt nedsat syn eller blindhed, der bygger på de gode erfaringer og resultater fra Pre-employment program (P.E.P.). 
Forløbet er henvendt til dig, der er i overgangen fra uddannelse til arbejde, står udenfor arbejdsmarkedet lige nu eller har udfordringer ved at finde det fodfæste, som du ønsker. Der kommer løbende nye datoer for afholdelse. Hvis du vil have direkte besked om næste kursusstart, bedes du sende en mail til Lise Plagborg på ab9r@kk.dk.

Lasse 18 år: ‘Det er et selvtillidsboost man får på kurset’

Annette 55 år: ‘Det kan være inspirerende at træffe valg, som er utraditionelle.’

Kurset slås op løbende på dette link

Illustration af unge i drøftelse med hinanden rundt om et bord

Nedsat syn i Erhverv

Har du et synshandicap, og er du erhvervsaktiv? Kunne du tænke dig at møde andre i arbejde, der også har nedsat syn? Det oplever IBOS, at der er mange der ønsker, og derfor etablerer vi et nyt online landsdækkende netværk, som vil bestå af erhvervsaktive med synsnedsættelse, som ønsker et sted, hvor det er muligt at få og udveksle erfaringer i et fagligt og socialt netværk med andre.

Læs mere om netværket her

Illustration af et profilbillede

Tal med en frivillig mentor!

Hvis du er blind eller svagsynet, kan du få en rollemodel, der deler sine erfaringer med og viden om uddannelses- og jobmuligheder. De frivillige mentorer er integrerede på arbejdsmarkedet.

Læs mere om den frivillige mentorordning


Læs også gode råd fra IBOS’ arbejdsmarkedskonsulenter om at få og fastholde et job som blind eller svagsynet. 

Gå til gode råd om arbejdsliv