Det rette jobmatch

Tilbage til forsiden af arbejdsmarkedsuniverset

At finde det rette jobmatch handler ikke kun om at finde et job, der passer dine faglige kvalifikationer, men også om, hvordan dit synshandicap påvirker dit arbejdsliv – og hvordan arbejdsmarkedet er indrettet til at imødekomme dine behov. Et godt match kræver forståelse af, hvordan disse tre faktorer spiller sammen.


Forstå det rette jobmatch

Modellen, der præsenteres, består først af tre overlappende cirkler:

  • Mig selv: dine interesser, værdier, styrker, svagheder, evner, kompetencer og jobplan ABC
  • Synshandicap: forskelle, skånebehov og kompenserende tiltag
  • Arbejdsmarkedet: de krav, kvalifikationer og erfaringer, som virksomheder efterspørger, samt praktiske forhold

I den første figur ses dit udgangspunkt – her viser fællesmængden, hvad du allerede kan tilbyde en arbejdsgiver med dine nuværende kompetencer, hjælpemidler og erfaringer.

Den anden figur viser dine påvirkningsmuligheder – og hvordan cirklerne kan rykke tættere på hinanden og øge fællesmængden, altså dit jobmatch, ved at:

  • du udvikler dig selv via uddannelse, kurser og erfaring
  • din håndtering af synshandicap styrkes med kompensation og hjælpemidler
  • du påvirker arbejdsmarkedet gennem dialog, en jobplan, praktikker og løntilskud

Det er i midten af cirklerne, i krydsfeltet, at du kan finde det job, der bedst tilgodeser dine faglige kompetencer, dine behov/ hensyn og arbejdsmarkedets krav. For at nå dertil, er det vigtigt, at du arbejder aktivt med og reflekterer over alle tre områder.

Figur

2 venn-diagram med tre cirkler i hver, med overlap. Dene ene hedder dit udgangspunkt med pil ned til det næste der hedder påvirkningsmuligheder. Der er en fold ud accordion-menu med synstolkning af figuren under billedet.

Fold ud og få synstolkning af figuren

Billedet viser et venn-diagram med tre overlappende cirkler, som skaber et rum i midten, hvor der står jobmatch. Øverst står der ’dit udgangspunkt’. De tre cirkler er mærket som følger:

  1. ’Mig Selv’ med teksten:  Interesser, værdier, evner, kompetencer, svagheder, styrker og jobplan ABC
  2. ’Synshandicap’ med teksten: Forskelle, skånebehov og kompenserende tiltag
  3. ’Arbejdsmarkedet’ med teksten: Efterspurgte kvalifikationer, erfaringer, uddannelse og praktiske forhold.

Der går en pil ned til et venn-diagram mere med titlen ’Påvirkningsmuligheder’. De tre cirkler er mærket som følger:

  1. ’Mig Selv’ med teksten: Uddannelse og erfaring.
  2. ’Synshandicap’ med teksten: Kompensation og hjælpemidler
  3. ’Arbejdsmarkedet’ med teksten: Praktik/løntilskud, dialog med arbejdsgiver, jobplan/match.

I midten, hvor alle tre cirkler overlapper, er rummet i midten vokset i ’påvirkningsmuligheder-diagrammet’, og der står JOBMATCH, fremhævet med grønt.

Mig selv

Kend dig selv og dine faglige og personlige kompetencer, og sæt dem i spil på arbejdsmarkedet.

  • Hvordan passer mine faglige og personlige kompetencer med den type job jeg vil søge?

Arbejdsmarked

Forbered dig på dit møde med arbejdsmarkedet og en arbejdsgiver

  • Hvordan kan jeg opsøge viden om et bestemt job eller branche?
  • Hvordan forbereder jeg elevatortalen til en jobsamtale?

Synshandicap

Kend dine forskelle, som person med et synshandicap på arbejdsmarkedet, i forhold til ansatte med normalt syn og kend dine styrker samt behov for kompensation.

  • Hvad er kravene til og forventningerne i en bestemt type job? Og hvad er mine behov for kompensation? Kan krav og behov forenes?
  • Hvordan præsenterer jeg mit synshandicap for en arbejdsgiver?