Kategorier
Nyhed Projekter

Nyt kunstprojekt med fabeldyr og finurlige figurer

Efteråret byder på kunst på IBOS, da vi har fået midler til et kunstprojekt fra Statens Kunstfond.

Kunstprojekt “Sammen om bænken” udføres af borgere fra IBOS sammen med de to kunstnere Pontus Kjerrman og Tine Hecht-Pedersen.

Hvad skal kunstprojektet munde ud i?

I fire workshops bliver der skabt et værk: En bænk med forskellige finurlige figurer og fabeldyr. Og torsdag den 7. oktober gik det løs. Her blev den første workshop i kunstprojektet nemlig afholdt. På billederne kan I se deltagerne kaste sig over kunsten, foran Leif Sylvesters kunstværk i IBOS’ hal.

19-årige Anne Marie er en af de unge, der har kastet sig over kunsten til den første workshop: “Kunstnerne var gode til at fortælle om projektet og til at instruere i, hvordan man arbejder med materialet. Jeg har aldrig før arbejdet med ler på denne måde, hvor jeg skal lave noget, der bliver en del af et større kunstværk. Det er en sjov idé. Og det er spændende, hvad det ender ud med.”

Det endelige værk skal blive på IBOS og minde os om værdien af sammenhold og mangfoldighed.

Ung kunstner laver ler-kunst
Ung kunstner laver ler-kunst
To projektdeltagere former ler
To projektdeltagere former ler
Kunstner laver ler
Hænder former ler
Tre projekt deltagere former ler
Projektdeltager former ler

Fakta om projektet

  • Kunstprojektets workshops er fire torsdage: den 7. oktober, den 14. oktober, den 28. oktober og den 4. november.
  • Projektet har fået økonomisk støtte af Toyota fonden, L.F. Foghts Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens fond og Statens kunst fond under huskunstner-ordningen.