Kategorier
Nyhed Projekter

3D-print skal lette hverdagen for mennesker med synshandicap

IBOS er en del af et europæisk (Erasmus+) 3D-print-projekt, kaldet T4Vis-In3D, der skal bidrage til mere viden om mulighederne for at 3D-print anvendes til følbare (taktile) undervisningsmaterialer. Projektet er i fuld gang, og medarbejdere fra IBOS har netop været i Wien og Düren for at mødes med samarbejdspartnerne i projektet.

Forstil dig, at du har et synshandicap og har svært ved at stille kanden rigtigt i kaffemaskinen. Og forestil dig så, at du selv designer en dims, der får kanden til at stå rigtigt, og printer den på en 3D-printer.

Det er blot et af de håndgribelige resultater, som IBOS håber projektet medfører. Der er nemlig blevet udviklet undervisningsmateriale, som skal ruste undervisere og elever med synshandicap til at producere taktile hjælpemidler. Dette undervisningsmateriale skal testes i projektet. Også af undervisere og elever fra IBOS. IBOS er partner i projektet sammen med synsprofessionelle fra Bulgarien, Spanien, Italien, Østrig og Tyskland.

”3D-print er interessant til vores målgruppe, fordi der er behov taktile hjælpemidler på mange niveauer til mennesker med nedsat syn. Kort sagt er formålet med projektet at skabe viden om mulighederne for at bruge 3D-print til at skabe taktile undervisningsmidler. Og når et initiativ som 3D-print kommer på banen, så er det ud fra et ønske om altid at øge kompetencer hos mennesker med nedsat syn. Det, at der kan skabes individuelle taktile materialer, giver nogle unikke fordele. Udover det, at de kan tilpasses, så er de også lette at skabe og få adgang til,” forklarer IKT-konsulent Rasmus Paasch, der er den daglige drivkraft bag projektet på IBOS og som sammen med andre kolleger sikrer, at projektet kommer godt i mål i 2023.

IBOS udvider sin taktile rejse

IBOS har arbejdet med taktile undervisningsmaterialer i mange år. 3D-print skal være et supplement til de kendte metoder, fx svulmepapir, thermoplast og tegneplast.

”3D-printede materialer er det næste skridt på den rejse, det er at gøre hverdagen mere tilgængelig, idet individuelle hjælpemidler kan fremstilles og fx bruges inden for almindelig daglig levevis, ADL. Ved at starte med en konkret målgruppe kan brugen af 3D-printede emner og modeller også på sigt hjælpe på andre områder. Fx i forhold til ældre med og uden nedsat syn. Mulighederne er mange,” fortæller Rasmus Paasch:

”Et af perspektiverne er bl.a. at kunne stille mennesker med synsnedsættelse bedre i forhold til moderne uddannelser, da digitale kompetencer kun bliver vigtigere og vigtigere. I de kommende år vil additiv fremstilling af materialer kun blive bedre, hurtigere og lettere tilgængelig. Derfor skal projektet medvirke til at øge til de erfaringer, der allerede er gjort inden for 3D-print.”

Det er ikke kun synsprofessionelle fra IBOS, men synsprofessionelle fra resten af Danmark og flere andre lande, vi vil invitere til at bidrage med viden og erfaringer.

”Der er stor forskel på, hvordan vores målgruppe tilgås i forskellige europæiske lande. Ved at samarbejde får vi mere viden og flere erfaringer i spil. Og vi har netop både været i Wien og Düren. Turen til Wien var en del af de planlagte aktiviteter, hvor partnerlandene på skift stiller op som vært for de andre partnerlande. Da Covid19 gjorde sit indtog, blev de planlagte fysiske møder omlagt til virtuelle møder. Og derfor har turen til Wien været vigtig, da de kommende ugers uddannelse skulle planlægges,” siger Rasmus Paasch

Billede af projektgruppen på IBOS' tur til Wien
Projektgruppen står samlet i Wien

I den tyske by Düren, ca. 35 km sydvest for Køln, har Berufsförderungswerke Düren hjemme. De har til hovedopgave at erhvervsuddanne mennesker, der ikke længere er i stand til at fortsætte i deres erhverv på grund af deres synshandicap.

”BFW Düren har igennem en årrække oparbejde viden om 3D-print – særligt for blinde og svagsynede, hvorfor det også er stedet projektets europæiske deltagere samles for at lade sig uddanne i brugen af 3D-printere. Uddannelsen omhandler praktisk brug af 3D-printere, tegning af modeller for målgruppen, vedligeholdelse af printere, instruktion i sikkerhed og udveksling af erfaringer. De råder over mange forskellige printertyper, undervisningslokaler og lokaler til efterbehandling af de færdige print. Uddannelsen i Düren er vigtig, da den giver os mulighed for at gøre egne praktiske erfaringer med 3D i et miljø, hvor synshandicap er omdrejningspunktet. BFW Düren er også udgangspunktet for den sidste del af uddannelsen, som er planlagt til at finde sted i slutning af juni,” fortæller Rasmus Paasch

Teambillede - De forskellige lande mødes i Düren
Projektgruppen er samlet Düren
Forskellige 3D-prints
Forskellige 3D-prints

3D-print på skoleskemaet på IBOS

Som en del af projektet skal undervisere teste undervisningsmaterialet og bruge 3D-print, så de kan instruere elever i at 3D-printe. Jes Diemer er en af de undervisere på IBOS, der skal arbejde med 3D-print i praksis. Han er allerede i fuld sving med at 3D-printe og har blandt andet været med til at indrette et 3D-laboratorium på IBOS:

”Jeg er matematiklærer i ungeteamet, og i forbindelse med projektet har vi købt en 3D-printer. Det har inspireret os, og nu er vi faktisk blevet så ambitiøse, at vi har taget 3D-print på skoleskemaet. Så vi kan få et par af de unge med nedsat syn til at 3D-printe, så de kan se, om det er vejen frem for dem. De er vildt motiverede. Det der med at man tegner noget og næste dag – for det tager jo lidt tid at printe – kan man se, om det er lykkedes. Det er sjovt.”

Der er allerede masser af idéer og ønsker. Jes Diemer giver et eksempel på et behov, som 3D-print allerede har kunnet hjælpe med at løse:

”Loke fra aktivitetsgruppen henter fx kaffe og the hver morgen i kantinen. Han havde svært ved at stille kanden helt præcist i maskinen. Så vi har udviklet et hjælpemiddel, der sikrer, at han stiller kanden det rette sted, så det varme vand kommer ned i kanden – og han ikke brænder sig. For ellers kan det godt sprøjte ud. Så det er en dims – den ligner lidt en hestesko – der gør, at kanden står en smule skråt. Så kanden kommer under hanen og får den rette hældning.”

Der er også andre ønsker, fx navneskilte på kort hvor man selv bestemmer målestoksforholdet.

”Det vil være meget nemt, hvis man har brug for sådanne taktile hjælpemidler. Hjælpemidler som kaffeholderen – hesteskoen – kræver selvfølgelig lidt mere. Og nu er jeg jo matematiklærer, og der er jo rigtig meget matematik i det – alle mulige geometriske former. Man bliver udfordret på rummelige former og skal kunne regne nogle ting ud. Hesteskoen skulle jo tegnes i et tegneprogram, så man skal bruge matematik. Man skal fx måle diameteren på termokanden, afstanden fra hanen på maskinen til kanden, hældningen og meget andet,” siger Jes Diemer og fortæller om et par andre idéer:

”Vi har også fået et ønske om en form for markering til et induktionskomfur, og det vil også kræve, at man bruger tegneprogrammet for at lave sin skabelon. Vi har også udviklet en krog, der kan hjælpe med at lyne en lynlås. En krog med et håndtag. Vi har jo også air hockey på IBOS, og de unge kan ikke høre, hvor pucken er, så vi har udviklet en puck med en lille kugle inden i, så den rasler. Det er bare nogle af tingene, projektet har inspireret til.”

Projektet er stadig i de indledende faser, og nu skal undervisere og lærere gøre sig erfaringer.

”Det jeg glæder mig allermest til, det er at få de unge rigtigt med og se, om det kan komme fast på skoleskemaet. Og jeg glæder mig til at finde ud af, om det giver mening for vores elever. En ting er jo, at jeg synes, det er dødsjovt, men det skal jo give mening for de unge.”

Fakta om projektet

Tilbage til nyhedsoversigt