Kategorier
Nyhed

Projekt Navilens: Bliv guidet og få info i app

”I oktober 2022 var jeg så heldig at besøge Navilens’ hovedkvarter i Murcia i Spanien sammen med min kollega Bo Alstrup. Navilens er en app, der kan scanne koder og derigennem tilgå forskellig information, fx en rutevejledning eller en beskrivelse. I Murcia bruges koderne bl.a. på busstoppesteder til at give information om alt fra afgange til indgange og på gadeskilte. Vi arbejder i øjeblikket på at komme rundt i landet og fortælle mere om, hvordan man med et synshandicap kan bruge Navilens-koder i hverdagen,” fortæller IKT-konsulent Line Bendixen

IBOS er en del af projekt Navilens og i denne video giver Line Bendixen en introduktion til app’en.

Synstolkning

IBOS’ IKT-konsulent, Line Bendixen, taler direkte til kameraet, når hun præsenterer filmen: ”Jeg hedder Line Bendixen og er IKT-konsulent hos IBOS. I november besøgte jeg Navilens’ i Murcia, Spanien, sammen med Bo Alstrup. Navilens er en app, der kan læse koder som denne. I koden er der mange muligheder. Bl.a. rutevejledninger og høre indkodede beskrivelser. Koden og dens præcise lokation er nem at fange via appen på en smartphone. Vi arbejder på at komme rundt i landet og fortælle om, hvordan man kan bruge app’en. Nu vil jeg vise, hvordan de i Murcia bruger koderne til at formidle og gøre information tilgængelig. Udover at Navilens-koderne er på busstoppesteder i Murcia, så ser man dem også på hjørner.”

I næste scene er vi i Murcia, Spanien, på en plads foran et museum. Her filmer Line Bendixen pladsen og peger på Navilens-koder på pladsen, fx vejskilte: ” Vi ser blandt andet en kode her. Og en kode herovre. Vi ser en kode her. Som viser gadenavne og som egentlig også har en masse information, om den plads man er på eller den person gaden er opkaldt efter. Her har vi det arkæologiske museum, og de har gjort meget ud af at få koden integreret. Så her skal vi på et besøg. De har været søde at lade os komme ind, selvom de har lukket.” Herefter filmer Line Bendixen turen ind på museet. Indgangen, informationen og vejen ind i udstillingen. Og herefter filmer hun genstande i udstillingen, hvor hun scanner Navilens-koder for at få informationer om genstandene: ” Når man træder ind på museet, vil man straks finde Navilens-koder. De er her i planen over museet, og koden giver information om, både hvordan man kommer ind. Altså: Der er trapper og der er en gang op. Og så bruges koderne på hele museet både til at informere om, hvilket niveau man er på, og til at give information om de forskellige værker. Der er også en kode ved informationen og billetlugen, så man kan få priser og anden information med det samme. Koderne ses alle steder, og kan bruges af alle. Fx hvis man skal have koderne til at kunne navigere rundt. Eller hvis man skal have forskellige informationer. Når man bruger Navilens Go-appen, vil der også være film, billeder og lignende. Navilens-appen fungerer sådan, at du åbner, og så peger du, så den fanger en kode. ’Der er to forskellige tags. Den mest centrerede er 1 meter. Den er placeret foran en væg med tre montrer, hvor der er forskellige elementer, der blev brugt i forhistorien. Der er varianter indtil i dag med skabelse af metalelementer. I begyndelsen var den anvendte teknik en form. Når materialet var smeltet, blev det helt i en form. Aktivering af ‘360’.’ Hvis jeg bruger 360-funktionen, så vil jeg kunne finde koden igen. Aktivering af 360-funktionen. Skal rundt efter kode, indlæser indholdet. Den vil guide dig. Til venstre. Fremme. Du har nået koden. Du guides lidt rundt i. Genstarter scanning.”

Til slut taler hun direkte til kameraet: ”Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig eller Bo Alstrup. Du kan finde informationer i teksten nedenunder. Ellers kan du finde informationer på Navilens’ hjemmeside og downloade deres startpakke med koder. Tak fordi du lyttede med.”

Kontakt

Hvis du vil vide mere, så kontakt IBOS på 39 45 25 45.

AppStore og Google Play

Vil du hente app’en kan du finde den på AppStore og Google Play.