Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ideworkshop

28 oktober, klokken: 16:00 - 18:00

Tegning af unge mennesker i dialog med hinanden

Du er ung, imellem 16-36 år, og har en synsnedsættelse. Du ved, hvad unge har brug for – og derfor er dine inputs vigtige for IBOS! Hvad tænker du om IBOS? Ville du ønske, at IBOS gjorde noget mere eller andet? Har IBOS gjort en forskel for dig i en positiv eller negativ retning? Så fortæl os om det, og vær med til at skabe det IBOS, som du har brug for nu og i fremtiden.  

Hvorfor 

Vi er nysgerrige på unges tidligere oplevelser med IBOS og inputs til, hvad IBOS kan forandre, forbedre og udvikle for at gøre vores indsatser og tilbud til unge bedre og mere relevante – og blive til et go-to sted – i fremtiden.  Derfor afholder IBOS 2 workshops om unges behov og forventninger til IBOS i fremtiden, planlagt i dialog med DBSU.

IBOS er sat i verden for at sikre, at mennesker med synsnedsættelse, og personer i deres nærmiljø, kan få viden, støtte og rådgivning. IBOS skal i samspil med andre aktører støtte og styrke, så det manglende syn ikke står i vejen for uddannelse, job, fritidsaktiviteter og fællesskaber.  Mange har oplevet IBOS som afgørende for at kunne tage del i samfundets fællesskaber på lige fod med seende. Andre oplever, at IBOS har gjort det modsatte og spænder ben for fremtidsdrømme. 

For at vi kan forbedre os, har vi brug for jeres inputs til at blive klogere på unge brugeres behov og forventninger til IBOS. 

Hvad 

Derfor inviterer vi alle unge mellem 16 og 36 år til 2 separate workshops af 2 timers varighed om fremtidens IBOS for unge. Uanset om du har været i et længere forløb, blot har modtaget en startpakke eller lige nu er på IBOS, er vi nysgerrige på at høre om dine erfaringer – både de gode og de dårlige. 

Facilitator på begge dage er Tina Hjulmann Meldgaard fra Implement Consulting Group. Tina har stor erfaring i at skabe de rette, trygge rammer til at tale om svære emner, hvor man både kan få luft for frustrationer og se fremad. For at skabe et rum, hvor det for alle føles trygt og rart at tale frit og ærligt, så er workshops‘ene de unges rum, og IBOS’ fagmedarbejdere og ledere sidder ikke med til drøftelserne.  

Ved tilmelding forpligter man sig på at deltage begge dage. Det er vigtigt, at vi ikke fordyber os i enkeltsager på dagene. Vi kommer til at sætte fokus på IBOS’ generelle tilbud til unge – og vi forventer, at vi i fællesskab tænker fremad og har et fælles mål om at skabe det bedst mulige IBOS for unge. Som resultat af de to dage produceres en video med gode råd fra deltagerne til IBOS, som IBOS vil handle på efterfølgende. 

Målgruppe 

Unge med synsnedsættelse imellem 16 og 36 år, der ønsker at bidrage aktivt og konstruktivt med feedback og idéer.    

Tid og sted  

Workshops’ene foregår henholdsvis den 29. november og den 8. december. Begge dage fra kl. 16.00 – 18.00 med efterfølgende aftensmad.  

Det afholdes på IBOS, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. Praktisk info om lokale m.m. følger efter tilmeldingen. Hvis du ikke kommer fra Sjælland, men alligevel ønsker at deltage, så er det muligt at lytte med og komme med inputs via Microsoft Teams. Dog med lettere begrænsede muligheder for at indgå i drøftelserne. 

Tilmelding 

Tilmeld dig via dette link: www senest mandag den 15. november kl. 12.00. De to workshops er sammenhængende og man tilmelder sig derfor begge datoer. 

Hvad får du ud af det som deltager? 

Du er med til at præge fremtidens tilbud til unge på IBOS og kan være med til at udvikle nye idéer og initiativer, som du og andre unge i fremtiden vil få glæde af. Og du mødes med andre unge til to dynamiske og professionelt tilrettelagte workshops og efterfølgende hygge og aftensmad. 

Detaljer

Dato:
28 oktober
Tidspunkt:
16:00 - 18:00
Begivenhed Tags:
,
www.ibos.dk

Sted

IBOS
Rymarksvej 1
Hellerup, 2900
View Sted Website

Arrangør

IBOS
E-mail:
ibos@kk.dk