IBOS STU

Om IBOS STU

Fællesskab, faglighed, og personlig udvikling er nøgleord i de unges hverdag på IBOS.

At få lov til at være ung uden at skulle forholde sig til sit manglende eller nedsatte syn, giver en ballast og en selvstændighed. På STU-IBOS lærer de unge at håndtere både muligheder og begrænsninger i deres funktionsnedsættelse. Det skaber det bedste afsæt for et meningsfuldt og selvstændigt liv med fritid, venner og evt. uddannelse og job på ordinære eller særlige vilkår.

• 

• 

• 

---

Undervisning

Synskompenserende metoder og teknikker

På STU-IBOS bliver den unge en del af et socialt fællesskab sammen med andre unge med synshandicap, hvor indlæringen af synskompenserende teknikker indgår som en naturlig del af undervisningen.

ADL (Almindelig daglig levevis) og botræning

Formålet er at lære eleven at klare aktiviteter i dagligdagen så selvstændigt som muligt. Undervisningen tager afsæt i synspædagogiske og specialpædagogiske metoder og teknikker. Fx særlige skære- og stegeteknikker, rengøringsteknikker og metoder vedr. håndtering af varme genstande. Der lægges vægt på at arbejde med struktur og procedurer i forhold til at danne overblik, herunder være i stand til at følge en opskrift og kunne finde de rigtige redskaber og ingredienser i et køkken.

Som metode til at afprøve indlærte ADL-færdigheder kan den unge komme i et længerevarende forløb i IBOS’ træningslejlighed, hvor der kan være fokus på at bo alene, økonomiforståelse, budgetlægning, madlavning, rengøring og sociale aktiviteter.

Orientering og mobility (At færdes selvstændigt)

For at kunne færdes så selvstændigt som muligt, lærer de unge en række mobility-metoder til at færdes, inde og ude, på en sikker og tryg måde. Både med eller uden ledsager.

Da eleverne har andre funktionsnedsættelser end et synshandicap, fx hørenedsættelse, spasticitet eller kognitive funktionsnedsættelser, giver det yderligere vanskeligheder i forhold til at orientere sig og at færdes. Undervisningen tilrettelægges derfor som eneundervisning med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.

Metoderne kan være træning og udnyttelse af øvrige sanser, så man bliver bedre til at orientere sig ved hjælp af kendemærker, ledelinjer og lyd og derved opnår kendskab til områder eller ruter, fx turen til busstoppestedet, stationen eller det nærmeste supermarked.

Som en ny metode benytter vi også “gruppemobility”. Her undervises to elever sammen af en uddannet mobilityinstruktør, så eleverne kan spejle sig i hinanden og give hinanden praktisk og psykologisk støtte

IKT (Informations- og kommunikationsteknologi)

Unge med synshandicap benytter forskellige IT-muligheder og -hjælpemidler afhængig af deres syn og IT-færdigheder generelt. IKT-undervisningen er derfor som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men det er vores erfaring, at de unge profiterer af at have undervisning i IKT sammen med andre. Derfor foregår IKT-undervisningen som holdundervisning. Der er ofte mange mentale barrierer, der skal overvindes, når man bliver introduceret til nye værktøjer. Derfor kan andre unge med synshandicap, der selv har været igennem udfordringerne, være gode rollemodeller i forhold til at tage nye muligheder til sig.

• 

• 

• 

Pædagogiske og didaktiske metoder

Cooperative og collaborative learning

Elevernes tidligere undervisning i grundskolen er ofte foregået individuelt med en støttelærer og ikke i samspil med andre børn pga. deres synshandicap og øvrige funktionsnedsættelser. Derfor har mange af de unge som udgangspunkt svært ved at have en mere aktiv rolle i undervisningen. De er ofte uden erfaring i at videreformidle et stofområde og uden træning i at arbejde sammen med andre og i at tænke tværfagligt. Derfor bruger vi samarbejdsformer, der øger de unges læring, idet den faglige side styrkes via elevernes aktive samarbejde.

Robusthed

Den sociale kontekst er svær at forstå og navigere i for mange unge med synshandicap. For at styrke deres evne til at håndtere udfordringer og indgå i sociale relationer arbejder vi med det mentaliseringsbaserede program, robusthed.

Programmet har fokus på udvikling af evne til at reflektere over egne og andres følelser samt en forståelse af tankemæssige processer. Robusthed kan hjælpe den unge til at håndtere vanskelige tanker og følelser, træffe gode beslutninger, sætte realistiske mål, forebygge stress og konflikter og i det hele taget klare udfordringer i hverdagen.

Social Tænkning

Mange unge med synshandicap og kognitive udfordringer har oplevet at blive afvist eller udelukket fra skolens og fritidslivets fællesskaber. For at imødegå dette anvender vi Social Tænkning (M.G. Winner). Der arbejdes med at identificere social information, så de unge kan justere forestillinger og adfærd i forhold til omgivelsernes forventninger og på den måde lære at navigere og tænke socialt.

Auditive tilgange – Musik, lyd og teater

Det er naturligt i STU-IBOS’ undervisning at anvende metoder, der tager afsæt i auditive aktiviteter som musik, lydproduktion og teater. At lytte til og spille musik og at lytte til podcasts og radiodramatik optager mange unge med synshandicap, fordi det er umiddelbart tilgængeligt, selvom man har et synshandicap. For elever, der har andre funktionsnedsættelser end synshandicap, er det desuden interesseområder, som ikke nødvendigvis kræver, at man er god til at læse og skrive, for at man får adgang og kan være med i fællesskaber omkring musik og lyd.

Teater

Det årlige teaterprojekt er en metode til at få en lang række både praktiske og mentale færdigheder og teknikker i spil. De unge er med i alle delprocesser og samarbejder henimod den færdige forestilling. De seneste år har vi som noget nyt brugt teaterformen ‘Teater i mørke’, hvor andre former for sansning end synet vægtes (auditive, taktile og bevægelsesmæssige sanser), både i processen og i den endelige forestilling.

Teaterprojektet er et middel til at arbejde med verbal og kropslig kommunikation. Teaterarbejdet er også et forum for at beskæftige sig med identitet og handicapforståelse, hvor vi i små fællesskaber arbejder intensivt sammen med en afgrænset opgave og får rum til trygge samtaler og refleksion. Derudover er teaterarbejdet en metode til at udvikle og træne handlestrategier. Med dramaøvelserne er det trygt at afprøve strategier i virkelighedsnære situationer.

Bevægelsesfag

Undervisningen i bevægelse er en metode til at opnå psykisk og fysisk sundhed, samt selvværd og selvtillid. Det er en udfordring at være fysisk aktiv, når man har et synshandicap og mange unge med synshandicap har haft det svært i idrætsundervisningen, da de ikke kan deltage på samme præmisser som de seende. For at afdække elevernes forudsætninger og muligheder benyttes sansemotoriske screeninger, sensoriskprofil, holdningsanalyse og konditionstest m.m.

I undervisningen indgår kropsbevidsthed, træning af balance og sanser, herunder finmotorisk træning, træning af gangmønster og kropsholdning. Vi har fokus på bevægelse i mange former og tilbyder aktiviteter som svømning, gymnastik, fitness friluftsliv, sansetræning, cykling på tandem eller side by side cykel, afspænding, boldspil og klatring m.m.

Traditionelle skolefag

Styrkelse af skolefaglige kompetencer

Vi har undervisning i de fag, som er aftalt i uddannelsesplanen. Det kan være dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Metoderne er tilpasset den enkelte elev, men fælles er, at eleverne trænes i at samarbejde, lærer at diskutere og argumentere, lærer at lave lektier og får opbygget en tro på, at de er i stand til at udvikle sig fagligt.

Fælles for undervisningen er, at eleverne også bruger de relevante kompenserende hjælpemidler og programmer og lærer at aflæse taktile figurer, fx i matematik og i samfundsfag.

---

Linjefag

Musik som linjefag på STU-IBOS udvikler de unge personligt og socialt gennem musikalsk faglighed. Det er et linjefag, hvor der kan spilles, opleves og læres om musik samtidig med at man kan være sammen med andre unge med nedsat syn.

Ved musik som linjefag vil man blandt andet modtage undervisning i:

• Hovedinstrument (soloundervisning).
• Biinstrument, fx. klaver, guitar, sang eller andet instrument.
• Sammenspil i forskellige genre så som rock, jazz, soul.
• Hørelære og teori
• Rytmik.
• Musikhistorie.
• Musikprogrammer, fx. Logic og Sibelius.

Underviserne på musiklinjen er professionelle musikere, uddannede fra konservatorium eller universitet, og med specialviden om at undervise STU-målgruppen. Der er også muligt at gå på STU-IBOS og få musikundervisning i mindre omfang.

De unge kommer sammen med musiklærerne ud til forskellige arrangementer og hører koncerter og lignende. IBOS har også et professionelt lydstudie, hvor de unge kan indspille deres egen musik.

• 

• 

• 

---

Praktik

Man kan få et eller flere praktikforløb på en til tre uger årligt. Og det er også muligt at være i praktik 1-2 faste dage om ugen i et længerevarende forløb.

Eleven opnår en øget viden om egne muligheder og kompetencer i forhold til et eventuelt arbejde efter STU. Og i forhold til afklaring af hvilken støtte og skånebehov, der måtte være. I forbindelse med praktikforløbet undervises eleverne i arbejdskendskab, hvor de bl.a. får undervisning, herunder praktiske øvelser i at være på en arbejdsplads.

Praktikstedet vil ofte være en socialøkonomisk virksomhed, en af IBOS’ særlige uddannelser for personer med nedsat syn eller i en IBOS-funktioner, fx køkken/kantine, reception eller værksted.

Praktikkerne planlægges individuelt sammen med vores arbejdsmarkedskonsulent og indgår i forløbet, så uddannelsen bliver så fremtidsrettet som muligt. Sammen med arbejdsmarkedskonsulenten sættes der konkrete mål for praktikopholdet og der udfærdiges en kontrakt. Praktikken evalueres efterfølgende og der laves en skriftlig evaluering, som vedlægges/indgår i elevens uddannelsesplan og kompetencepapir.

STU-IBOS er en del af et frivillighedsprojekt, hvor vores elever i samarbejde med SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap) og Frivilligcenter Vesterbro kommer i praktik som frivillige i organisationer som We-food, Islandsbrygge kulturhus, SSB (boldklub) samt et lokalt plejehjem. Efterfølgende er det muligt at eleverne i højere eller mindre grad kan få et arbejde som frivillig. Det er vores erfaring, at eleverne føler, at de gennem det frivillige arbejde har en funktion, at der er brug for dem og at de får mulighed for at gøre en forskel for andre. Samtidig giver det eleverne mulighed for at deltage aktivt i en social sammenhæng, hvor der i en vis grad tages hensyn til deres synsnedsættelse.

---

Ungdomsmiljø

Det er vores erfaring, at det i puberteten bliver svært for unge med synshandicap at leve op til de ændrede og forhøjede krav der stilles mht. selvstændighed, uddannelse og socialt samvær.

På IBOS har vi et ungdomsmiljø med flere kurser rettet mod unge. Udover STU-IBOS har vi et Ungekursus for unge i alderen 18-25 år, ligesom der i IBOS’ Aktivitetstilbud (§104) også er en større gruppe af unge.

En dobbelt udviklingsopgave

Unge med synshandicap i puberteten står overfor en dobbelt udviklingsopgave i deres identitetsudvikling. De skal både udvikle en opfattelse af sig selv, som de personer de er mht. udseende, adfærd, styrker, svagheder, interesser og mål, og de skal samtidig udvikle en opfattelse af sig selv som ung med et synshandicap. Det er vores erfaring, at hvis ikke synshandicappet bliver integreret som en del af den personlige identitet, hvor den unge accepterer egne styrker og svagheder, så får den unge vanskeligheder med både personlig, faglig og social udvikling.

Samvær med ligestillede

I dette miljø kan unge med synshandicap være sammen med ligestillede. De kan få støtte til at udvikle deres socioemotionelle kompetencer, udvikle en mere realistisk identitets- og selvopfattelse i samvær og i med- og modspil med andre unge med synshandicap, og de får rum til erkendelse og bearbejdning af ensomhedsfølelsen. Alt sammen forudsætninger for, at den unge kan opnå selvværd og udvikle handlekompetence, så man kan opleve sig selv som aktiv, anerkendt og meningsfuld deltager i sociale sammenhænge.

IBOS’ ungemiljø skaber mulighed for at de unge med støtte kan danne venskaber og netværk med ligestillede, at få en kæreste, at deltage i fester og at dyrke fælles interesser og særinteresser. De unge kan her afprøve ting, som er helt naturlige i den seendes verden, men som de grundet deres synshandicap ikke har turdet eller kunnet.

• 

• 

• 

---

Socialt

Fester

Mange af vores elever har ingen eller meget lille erfaring i at deltage og planlægge fester. Unge med synshandicap fravælger ofte fester, da det kan opleves uoverskueligt at være sammen med mange mennesker man ikke kender, et mørkt sted med meget larm uden at kunne orientere sig med hjælp af syn og hørelse. Vi arrangerer derfor i samarbejde med eleverne forskellige former for fester og festlige arrangementer, hvor de kan deltage i trygge og overskuelige rammer, men også bliver udfordret, så de kan bruges deres erfaringer med fester til deltagelse i fester andre steder og efter STU.

Venskaber og kærester

Vi har i aktiviteter, undervisning og i særlige projekter fokus på at skabe ligeværdige relationer imellem eleverne. Mange af eleverne har i deres grundskoleforløb følt sig alene og ensomme og har ikke de store erfaringer med venskaber og kærester. Eleverne ønsker, ligesom andre unge mennesker, at have venner og at få en kæreste. Vi laver derfor særlige projekter/undervisning med fokus på, hvad er en god ven, hvordan man får venner og vedligeholder venskaber og hvordan får man en kæreste, når man ikke kan se og måske også har svært ved at anvende og tolke ansigtsudtryk og kropssprog. Som en del af denne undervisning indgår også seksualundervisning og individuel seksualvejledning.

Fællesspisning

En gang månedligt, den sidste tirsdag i måneden, afholder IBOS fællesspisning for nuværende og tidligere elever og kursister. Udover at spise sammen er der planlagt en aktivitet, de fremmødte kan deltage i, der er plads til hygge og fællesskab samt mulighed for at møde gamle venner m.m. og både danne og holde fast i allerede eksisterende netværk.

---

Studierejser og introtur

Vi har en årlig studietur til udlandet og en årlig introtur i Danmark.

En studierejse i ukendte rammer giver mulighed for at udvikle og arbejde med elevernes personlige og sociale kompetencer samtidig med at fællesskabet og samarbejdet i elevgruppen styrkes. Vi har tradition for på studierejsen at mødes med nogle unge med synshandicap fra det pågældende land. Dette giver en ny og god indsigt i, hvordan det er at være ung med et synshandicap i en anden kultur. Dette giver samtidig mulighed for at eleverne får afprøvet deres engelskkundskaber, hvilket er en motiverende faktor i engelskundervisningen.

Forberedelse, efterbearbejdelse og formidling er en del af studierejsen. Inden rejsen skal eleverne indsamle viden om destinationen og deltage i planlæggelsen af aktiviteterne.

Efterfølgende skal eleverne formidle deres oplevelser. Vi laver derfor podcast fra turen, nyhedsbrev med tekst og billeder samt en studietursfremlæggelse for IBOS’ medarbejderne, øvrige kursister på IBOS og forældre.

• 

• 

•