STU-IBOS

Formålet er at lære eleven at klare aktiviteter i dagligdagen så selvstændigt som muligt. Undervisningen tager afsæt i synspædagogiske og specialpædagogiske metoder og teknikker. Fx særlige skære- og stegeteknikker, rengøringsteknikker og metoder vedr. håndtering af varme genstande. Der lægges vægt på at arbejde med struktur og procedurer i forhold til at danne overblik, herunder være i stand til at følge en opskrift og kunne finde de rigtige redskaber og ingredienser i et køkken.

Som metode til at afprøve indlærte ADL-færdigheder kan den unge komme i et længerevarende forløb i IBOS’ træningslejlighed, hvor der kan være fokus på at bo alene, økonomiforståelse, budgetlægning, madlavning, rengøring og sociale aktiviteter.

For at kunne færdes så selvstændigt som muligt, lærer de unge en række mobility-metoder til at færdes, inde og ude, på en sikker og tryg måde. Både med eller uden ledsager.

Da eleverne har andre funktionsnedsættelser end et synshandicap, fx hørenedsættelse, spasticitet eller kognitive funktionsnedsættelser, giver det yderligere vanskeligheder i forhold til at orientere sig og at færdes. Undervisningen tilrettelægges derfor som eneundervisning med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.

Metoderne kan være træning og udnyttelse af øvrige sanser, så man bliver bedre til at orientere sig ved hjælp af kendemærker, ledelinjer og lyd og derved opnår kendskab til områder eller ruter, fx turen til busstoppestedet, stationen eller det nærmeste supermarked.

Som en ny metode benytter vi også “gruppemobility”. Her undervises to elever sammen af en uddannet mobilityinstruktør, så eleverne kan spejle sig i hinanden og give hinanden praktisk og psykologisk støtte

Unge med synshandicap benytter forskellige IT-muligheder og -hjælpemidler afhængig af deres syn og IT-færdigheder generelt. IKT-undervisningen er derfor som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men det er vores erfaring, at de unge profiterer af at have undervisning i IKT sammen med andre. Derfor foregår IKT-undervisningen som holdundervisning. Der er ofte mange mentale barrierer, der skal overvindes, når man bliver introduceret til nye værktøjer. Derfor kan andre unge med synshandicap, der selv har været igennem udfordringerne, være gode rollemodeller i forhold til at tage nye muligheder til sig.

Elevernes tidligere undervisning i grundskolen er ofte foregået individuelt med en støttelærer og ikke i samspil med andre børn pga. deres synshandicap og øvrige funktionsnedsættelser. Derfor har mange af de unge som udgangspunkt svært ved at have en mere aktiv rolle i undervisningen. De er ofte uden erfaring i at videreformidle et stofområde og uden træning i at arbejde sammen med andre og i at tænke tværfagligt. Derfor bruger vi samarbejdsformer, der øger de unges læring, idet den faglige side styrkes via elevernes aktive samarbejde.

Den sociale kontekst er svær at forstå og navigere i for mange unge med synshandicap. For at styrke deres evne til at håndtere udfordringer og indgå i sociale relationer arbejder vi med det mentaliseringsbaserede program, robusthed.

Programmet har fokus på udvikling af evne til at reflektere over egne og andres følelser samt en forståelse af tankemæssige processer. Robusthed kan hjælpe den unge til at håndtere vanskelige tanker og følelser, træffe gode beslutninger, sætte realistiske mål, forebygge stress og konflikter og i det hele taget klare udfordringer i hverdagen.

Mange unge med synshandicap og kognitive udfordringer har oplevet at blive afvist eller udelukket fra skolens og fritidslivets fællesskaber. For at imødegå dette anvender vi Social Tænkning (M.G. Winner). Der arbejdes med at identificere social information, så de unge kan justere forestillinger og adfærd i forhold til omgivelsernes forventninger og på den måde lære at navigere og tænke socialt.

Det er naturligt i STU-IBOS’ undervisning at anvende metoder, der tager afsæt i auditive aktiviteter som musik, lydproduktion og teater. At lytte til og spille musik og at lytte til podcasts og radiodramatik optager mange unge med synshandicap, fordi det er umiddelbart tilgængeligt, selvom man har et synshandicap. For elever, der har andre funktionsnedsættelser end synshandicap, er det desuden interesseområder, som ikke nødvendigvis kræver, at man er god til at læse og skrive, for at man får adgang og kan være med i fællesskaber omkring musik og lyd.

Det årlige teaterprojekt er en metode til at få en lang række både praktiske og mentale færdigheder og teknikker i spil. De unge er med i alle delprocesser og samarbejder henimod den færdige forestilling. De seneste år har vi som noget nyt brugt teaterformen ‘Teater i mørke’, hvor andre former for sansning end synet vægtes (auditive, taktile og bevægelsesmæssige sanser), både i processen og i den endelige forestilling.

Teaterprojektet er et middel til at arbejde med verbal og kropslig kommunikation. Teaterarbejdet er også et forum for at beskæftige sig med identitet og handicapforståelse, hvor vi i små fællesskaber arbejder intensivt sammen med en afgrænset opgave og får rum til trygge samtaler og refleksion. Derudover er teaterarbejdet en metode til at udvikle og træne handlestrategier. Med dramaøvelserne er det trygt at afprøve strategier i virkelighedsnære situationer.

Undervisningen i bevægelse er en metode til at opnå psykisk og fysisk sundhed, samt selvværd og selvtillid. Det er en udfordring at være fysisk aktiv, når man har et synshandicap og mange unge med synshandicap har haft det svært i idrætsundervisningen, da de ikke kan deltage på samme præmisser som de seende. For at afdække elevernes forudsætninger og muligheder benyttes sansemotoriske screeninger, sensoriskprofil, holdningsanalyse og konditionstest m.m.

I undervisningen indgår kropsbevidsthed, træning af balance og sanser, herunder finmotorisk træning, træning af gangmønster og kropsholdning. Vi har fokus på bevægelse i mange former og tilbyder aktiviteter som svømning, gymnastik, fitness friluftsliv, sansetræning, cykling på tandem eller side by side cykel, afspænding, boldspil og klatring m.m.

Mange af vores elever har ingen eller meget lille erfaring i at deltage og planlægge fester. Unge med synshandicap fravælger ofte fester, da det kan opleves uoverskueligt at være sammen med mange mennesker man ikke kender, et mørkt sted med meget larm uden at kunne orientere sig med hjælp af syn og hørelse. Vi arrangerer derfor i samarbejde med eleverne forskellige former for fester og festlige arrangementer, hvor de kan deltage i trygge og overskuelige rammer, men også bliver udfordret, så de kan bruges deres erfaringer med fester til deltagelse i fester andre steder og efter STU.

Vi har i aktiviteter, undervisning og i særlige projekter fokus på at skabe ligeværdige relationer imellem eleverne. Mange af eleverne har i deres grundskoleforløb følt sig alene og ensomme og har ikke de store erfaringer med venskaber og kærester. Eleverne ønsker, ligesom andre unge mennesker, at have venner og at få en kæreste. Vi laver derfor særlige projekter/undervisning med fokus på, hvad er en god ven, hvordan man får venner og vedligeholder venskaber og hvordan får man en kæreste, når man ikke kan se og måske også har svært ved at anvende og tolke ansigtsudtryk og kropssprog. Som en del af denne undervisning indgår også seksualundervisning og individuel seksualvejledning.

En gang månedligt, den sidste tirsdag i måneden, afholder IBOS fællesspisning for nuværende og tidligere elever og kursister. Udover at spise sammen er der planlagt en aktivitet, de fremmødte kan deltage i, der er plads til hygge og fællesskab samt mulighed for at møde gamle venner m.m. og både danne og holde fast i allerede eksisterende netværk.

Læs mere om fællesspisning