Om mig: Jonas Lundgren Stage
Jeg er 19 år og i gang med EUX Business med speciale i salg. Det kaldes også handelslinien. Lige nu er jeg salgselev i en virksomhed, der hedder Pressalit i Ry. Når jeg går i skole, er det på College 360 i Silkeborg. Jeg er født med en synsnedsættelse, men fandt ud af det, da jeg var syv år. Det er Tap-Stav dystrofi og den er ikke progredierende. Min synsstatus er, stærkt svagsynet, og jeg har 10 % syn.
Mit valg af uddannelse: Vigtigt, at komme ud i virkeligheden
Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg gerne vil noget inden for handel. Det virkede spændende, at jeg kunne teste af at være i en virksomhed. Med de andre traditionelle uddannelsesvalg skal man læse videre, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg gerne ville læse videre til – eller om jeg ville læse videre. Jeg overvejede også STX, fordi jeg spiller musik og HHX, men jeg ville gerne ud i en virksomhed – ud i virkeligheden.
Da jeg skulle vælge, fik jeg hjælp fra en psykolog fra ungerådgivningen på IBOS, Anne-Sofie. Hun gav mig psykiske værktøjer på en måde. Det var rigtig godt. Der var ikke en vejleder fra skolen. Så der var en synskonsulent som hjalp, men jeg havde ikke behovet – heller ikke for hjælpemidler, fordi jeg brugte min Mac.
Jeg havde ikke rigtig nogen overvejelser om selve uddannelsesstedet i forhold til min synsnedsættelse. Det var enten Silkeborg eller Skanderborg. Jeg havde set Skanderborg tidligere, så jeg var kun på besøg i Silkeborg. Silkeborg var mest praktisk pga. at toget stopper lige ved siden af skolen. Og det er meget praktisk, at den ligger midt i byen, når man skal rundt. Og da jeg var afklaret, så jeg havde ikke behov for at besøge andre skoler, før jeg traf mit valg. Det havde heller ingen betydning, hvad vennerne valgte. De fleste af mine venner er fra efterskolen, og de bor alligevel i hele landet.
Om min uddannelse: Begreberne bruges i praksis
Salgslinien er meget virksomhedsnær. Alle opgaver er altid noget forbundet med en virksomhed. Fx kunne det i engelsk være en analyse af kampagner m.m. På dansk A niveau, havde man alt det, man skulle igennem, plus handel, virksomhedsøkonomi, afsætning og innovation.
Det jeg lærte, føler jeg, at jeg kan bruge til noget. Det er fedt, at det er virksomhedsnært. Mere end HHX’en som er mere boglig, selvom det stort set er de samme fag, man har.
Det har været rigtig fedt at gå der ind til nu, næsten bedre end forventet. Især det med at være på fuldtid i virksomheden i to år. Alle de begreber man har lært, hører man blive brugt hver dag. Man når at glemme meget, hvis man er i uddannelse i næsten 10 år.
Hvad har været det mest udfordrende og det mest spændende?
Det mest udfordrende har været ”tal-fag”. Jeg synes altid, økonomi har været svært. Jeg ved ikke, om det er noget med synet eller om jeg bare har svært ved det. Jeg kunne godt forestille mig, det havde noget med synet og overblikket at gøre.
Dét, der har været mest spændende, det er elevpladsen. Det hele er så virksomhedsnært, så det man læser, kan man bruge og det er fedt!
Hvad skal jeg bruge uddannelsen til?
Jeg vil gerne læse videre, men jeg ved ikke hvad endnu. Jeg har snakket med studievejlederen på IBOS og er i en afklaringsproces. Jeg ser også på, hvad mine kollegaer laver, og hvilken baggrund de har. Det er en god måde at undersøge det på. Og når jeg er færdig om 1½ år, kan jeg også arbejde med mit fag, hvis det er.
En succesoplevelse: Fra 02 til 12-taller
Et eksempel på en succes jeg har haft på uddannelsen, det er mine eksamener og SSO’en (svarer til SRP fra gym). Jeg fik 12 i fire ud syv eksamener og et legat. Det var en succes! I folkeskolen lå mine karakterer mest på 02.
Man går automatisk mere op i fagene, når det interesserer én. I folkeskolen gik jeg død i de samme fag, igen og igen, som man havde på højere niveauer. Men det handler nok mere om min personlighed end om at have en synsnedsættelse.
Kompensation til undervisning og eksamener
På skolen brugte en stor del af lærerne PowerPoints, som jeg fik tilsendt. Og jeg havde jo min Mac. I en periode havde jeg tavlekamera, men det var nemmere bare at få sendt det hele digitalt. Og evt. tage foto af de få linjer, som stod på tavlen.
Ellers fik jeg ingen anden hjælp end ekstra tid til eksamen. Det har man brug for! Til dansk har jeg ikke brugt det, fordi det blev alt for langvarigt, men i de kortere prøver har det gjort stor forskel med ekstra tid.
Jeg har ikke brugt sekretær eller anden støtte. På skolen brugte lærerne et fælles note-ark til alle, hvor lærerne skrev det hele ned, der var blevet talt om og gennemgået. Det sendte de til alle eleverne. Og det var rart at have til eksamenerne.
Sabbatår og fritidsjob
Jeg har tidligere haft fritidsjob som børnepasser, og i en produktion i en virksomhed, der hedder Nordic Sense. Her pakkede jeg og hjalp med at producere. Det var i 3 uger. De vidste godt det med synet, men efter noget tid glemte de, at jeg ikke ser godt. Jeg blev behandlet ligesom alle andre. Det var meget rart, ikke at være ham med handicappet. Jeg kunne have fået mere støtte, hvis jeg ville.
Med hensyn til sabbatår overvejer jeg det lidt – altså efter elevpladsen. Jeg vil gerne ud og rejse. Det vil dog være forskudt fra vennerne, som allerede er færdige med STX osv. på det tidspunkt og de vil være i gang med at læse videre. Så det skulle være, hvis jeg fortsat ikke er afklaret og for at få et afbræk. Hvis jeg skal ud at rejse, vil det selvfølgelig være sværere, når jeg har en synsnedsættelse.
Mit råd til fritidsjob og uddannelse: Formidl, du ikke er dårligere, bare anderledes
Hvis jeg skal give et godt råd, så er det, at man skal søge fritidsjob. Man skal selvfølgelig skrive, at man har et synshandicap, men som noget positivt. Brug fx sætningen: ”… men det holder mig ikke fra”.
Man skal også skrive, at man laver noget andet i sin fritid, fx sport eller andet. På den måde viser man, at synsnedsættelsen ikke holder én tilbage: Formidl, du ikke er dårligere, bare anderledes.
Det er det samme med uddannelse. Man lærer måske tingene på en anden måde, men hvis man har de rette forhold, så har man samme muligheder som andre. Det går måske lidt langsommere, men så må man læse lidt mere. Det er vigtigt, man ikke bliver negativ over det, for det fører ikke til noget. Fx er ham der har skrevet bogen ’Blind tillid’ blevet succesfuld, selvom han er blind. Det er rart at se andre, det er gået så godt for. Så tænker man: ”Hvis han kan klare det, så kan jeg også klare det”.
Fritidsinteresser: Et afbræk – også for negative tanker
Det er vigtigt at have fritidsinteresser. Det kan være alt, fx spille computer eller musik. Det med at spille musik (eller have en anden interesse) giver et afbræk, især hvis man har en tendens til at være negativ. Det, at man gør noget, man godt kan lide, har en betydning. Når man spiller (i band), så tænker man på noget andet. Det er vigtigt at lave noget, man godt kan lide.