For fagpersoner

illustration af citationstegn i taleboble

Er du synsprofessionel eller fagperson fra fx jobcenteret og social- eller sundhedsområdet, så er IBOS din uddannelses- og samarbejdspartner.

IBOS kan hjælpe

Arbejder du med borgere, der har en synsnedsættelse? IBOS har mange muligheder til dig som fagperson. Det kan være, du vil videre- eller efteruddanne dig eller har behov for faglig sparring i en kompliceret sag. Du kan bruge IBOS i hele processen – lige fra udredning af borgerens behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Uanset omfang, kan du altid kontakte IBOS.

Kontakt et team

IBOS giver gratis specialrådgivning. Kontakt altid socialrådgiverne om sagsbehandling og konkrete sager og kontakt et af de andre faglige teams, fx IKT, bo- og dagtilbud, akut, studievejledningen eller hjælpemidler, hvis du ønsker faglig rådgivning og vejledning. Få overblik over de forskellige teams og områder her.

Kontakt et fagligt team

Visitation

Her kan du henvende dig om et udredningsforløb for en borger med synsnedsættelse eller synshjerneskade, ved at udfylde et henvendelsesskema.

Henvendelsesskema

Publikationer

IBOS har samlet alle vores publikationer til fagpersoner og borgere. Du kan læse dem online, downloade dem og bestille de udgivelser, der er relevant for dig og meget mere. Du kan fx finde vores publikation med 8 gode råd til fagpersoner, der møder en borger med synsnedsættelse inden for beskæftigelses- og socialområdet.

Publikationer

Genvej

Se alle vores tilbud om uddannelse, beskæftigelse og muligheder for botilbud.

Beskæftigelsestilbud

Foto af tre personer på en arbejdsplads

Arbejdsmarkedet og beskæftigelse er et af IBOS’ specialiserede områder. Vi arbejder med arbejdsfastholdelse, synskompensation, etablering af job, praktikker, udredninger, giver rådgivning og samler viden og dokumentation.

Beskæftigelsestilbud

Uddannelsestilbud

Elver rækker hånden i vejret

Uddannelse er et af IBOS’ specialiserede områder. IBOS har en studievejledning, du altid kan ringe til på 39 45 25 45. Studievejlederne giver vejledning og rådgivning om ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Uddannelsestilbud

Bo-tilbud

Foto af beboer og underviser på botilbud

Centralt bosted i skønne omgivelser med fokus på trivsel og fællesskab. IBOS ligger centralt, nær Hellerup Station, busser og Tuborgvej. Bygningerne ligger afskærmede af store træer og med Mindelunden som nabo.

Bo-tilbud

Grafik: Kommuneskilt

IBOS sælger ydelser til kommunen

IBOS sælger også takstydelser. Fx ophold på bo- og dagtilbud og rehabilitering efter en hjerneskade eller i forhold til arbejds-, hverdags- og uddannelsesliv.

Se alle IBOS’ takstydelser i kataloget

IBOS er VISO/KaS- leverandør, det betyder omkostningsfrie muligheder

IBOS er VISO/KaS-leverandør for Socialstyrelsen. Det betyder, at vi tilbyder gratis specialrådgivning til unge og voksne (over 14 år) med nedsat syn, pårørende og fagpersoner i nærmiljøet. Læs mere om VISO/KaS-ydelserne og IBOS

Se de gratis muligheder for fagpersoner

illustration af tre bøger i en bunke

Efter- og videreuddannelse

IBOS tilbyder gratis korte kurser til fagpersoner og faglige konferencer, fx de synsfaglige netværksdage. Derudover har IBOS, i samarbejde med UC-syd, en specialiseret diplomuddannelse i synspædagogik og syns(re)habilitering med 5 PD-moduler.

Se IBOS’ kurser og uddannelser til fagpersoner


Brev der kommer op af en konvulut

Nyhedsbrev om kurser og tilbud til fagpersoner

Vi tilbyder information om kurser, tilbud og konferencer, som sendes direkte til din postkasse. Nyhedsbrevet, som er en oversigt, skabes i et samarbejde mellem IBOS og Synscenter Refsnæs og omfatter aktiviteter på børne-, unge- og voksenområdet.

Se hvordan du tilmelder dig nyhedsbrevet her

Illustration af vidensdeling

IBOS’ projektliste

IBOS er i gang med mange forskellige projekter med forskellige partnere. Fx Københavns Universitet, Herlev Hospital, SUMH og Danmarks Tekniske Universitet. Er du nysgerrig på et af projekterne kontakt os og hør mere.

Se listen med alle IBOS’ aktuelle projekter

IBOS’ takstydelser: Indsatser og rehabilitering til borgere

Fagpersoner kan trække på IBOS i jeres daglige arbejde med mennesker med nedsat syn. Nedenfor kan I se de muligheder, vi kan tilbyde jer – og jeres borgere – som måske ikke findes lokalt. Vi tilbyder koordinering og samarbejde med kommunale og regionale fagpersoner med henblik på at skabe et sammenhængende forløb for borgeren.

Hjernerystelse (post commotio)

Vi tilbyder synsfaglig udredning af de synsrelaterede gener fra senfølger af hjernerystelse. Udredningen er med til at afhjælpe lysfølsomhed og udtrætning. Hjælpemidlerne og individuelle løsninger gør borgeren i stand til at udføre skærmarbejde i længere tid og arbejdsevnen forbedres derved.

STU

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor de unge lærer at håndtere både muligheder og begrænsninger i deres funktionsnedsættelse. Målgruppen er unge med synsnedsættelse, der også har andre kognitive eller fysiske handicap, der trods specialpædagogisk støtte ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Hverdags-, uddannelses- og arbejdsliv

Har du en borger, der på grund af nedsat syn eller blindhed har vanskeligheder ved at klare hverdagen, uddannelses- og/eller arbejdslivet? Tab af synssansen påvirker hele borgerens livssituation, og der kan være behov for at lære færdes, at lave almindelige daglige aktiviteter, IT eller punktskrift.

Læs om hverdags-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser

Synshjerneskaderehabilitering

Rehabilitering efter en hjerneskade, der har reduceret synsfunktionen. Fx ved pludselige opståede skader som apopleksi eller kranietraume og tumorer. Indsatsen er individuel og kan omfatte: ADL, mobility, neurooptometrisk vurdering og rehabilitering, neuro vision technology (NVT) og IT. Teamet er tværfagligt og består af ergoterapeuter, socialrådgivere, klinisk psykolog, neuropsykolog, neurooptometrist og IT-konsulent. 

Læs om synshjernerehabilitering

Psykologtilbud

Tilbud til unge og voksne med synshandicap. Rehabiliteringsprocessen efter et helt eller delvist synstab kan være forbundet med kriser, trusler mod identitet og selvfølelse og en grundlæggende følelse af usikkerhed.

Læs om psykologtilbuddene

Ungekursus

Kortere individuelle forløb, varierer fra 6 måneder til 2 år, der afklarer, hvad man kan og vil personligt og/eller i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen er unge mellem 16 og 30 år med nedsat syn eller blindhed.

Læs om Ungekursus

Servicelovstilbud

IBOS har tilbud under §103, 104, 107, 108 og 66. Det vil sige, vi har beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og mulighed for et midlertidigt eller længerevarende botilbud.

Læs om bo- og dagtilbud

Musikuddannelser

På IBOS har vi et musikteam, der tilbyder et forskoleår til konservatorier, MGK eller til kirkesanger. Man kan også få en mentor til forskellige overgangsfaser, hvor det kan være nødvendigt med særlig viden om musik og synsnedsættelse og støtte.

Læs om musikuddannelserne

Efter- og videreuddannelse til fagpersoner og synsprofessionelle

Kurser

IBOS har gratis kurser til fagpersoner. Hvis I er en gruppe, så kan vi også skræddersy et kursus om det emne, som I har behov for at vide mere om.

Se kurser

Konferencer

IBOS holder konferencer om synsfaglige emner i samarbejde med offentlige og private aktører. Fx afholder vi hvert år de synsfaglige netværksdage.

Se konferencer

Diplomuddannelse

IBOS udbyder – i samarbejde med UC Syddanmark – sin egen retning inden for den pædagogiske diplomuddannelse (PD), der hedder synspædagogik og syns(re)habilitering, med fem moduler. Det er en unik mulighed for at blive synsfagligt uddannet.

  • Modul 1: Synsnedsættelse eller blindhed – udredning
  • Modul 2: Synsnedsættelse eller blindhed – læring, rehabilitering og udvikling
  • Modul 3: ADL (Almindelig Daglig Levevis) – at kunne klare sig i hverdagslivet med synsnedsættelse eller blindhed
  • Modul 4: O&M (orientering & mobility) – at kunne færdes i det fysiske miljø med synsnedsættelse eller blindhed
  • Modul 5: Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse, unge og voksne

Undervisningen foregår primært på IBOS, men på modul 3 i ADL og på modul 4 i O&M suppleres undervisningen med obligatoriske hjemmeøvelser fra en praksismentor i 15 timer på modul 3 og 22 timer på modul 4. Hvis din arbejdsplads ikke har en erfaren ADL- eller O&M-instruktør, til at varetage opgaven som praksismentor, og dette skal tilkøbes, må der på beregnes en merudgift.


Læs mere om uddannelserne og deres indhold på UC Syddanmarks hjemmeside:

Læs om modulerne og diplomuddannelsen hos UC Syddanmark

IBOS’ kontakt på PD-modulerne:

Modul 1.
Synsnedsættelse eller blindhed – udredning

På modul 1 er fokus på at lære at kortlægge specialpædagogiske behov for mennesker med synsnedsættelse eller blindhed. Hvis du har spørgsmål til modulets faglige indhold, så skal du kontakte:

Modul ansvarlig
Nanna Frørup Mikkelsen
ADL- og mobility­instruktør
F52E@kk.dk
39 45 23 85

Modul 2.
Synsnedsættelse eller blindhed – læring, rehabilitering og udvikling

På Modul 2 lærer man at kunne tage ansvar for den specialpædagogiske indsats for borgere med synsnedsættelse eller blindhed. Hvis du har spørgsmål til modulets faglige indhold, så skal du kontakte:

Modul ansvarlig
Nanna Frørup Mikkelsen
ADL- og mobility­instruktør
F52E@kk.dk
39 45 23 85


Modul 3.
ADL (Almindelig Daglig Levevis) – at kunne klare sig i hverdagslivet med synsnedsættelse eller blindhed

På dette modul lærer man at hjælpe mennesker med synsnedsættelse eller blindhed til at klare aktiviteter i dagligdagen bedst muligt. Hvis du har spørgsmål til modulets faglige indhold, så skal du kontakte:

Modulansvarlig
Camilla Kjær Madsen
ADL- og mobilityinstruktør
GF5H@kk.dk
39 45 23 75

Modul 4.
O&M (orientering & mobility) – at kunne færdes i det fysiske miljø med synsnedsættelse eller blindhed

På dette modul får man viden og teknikker til at hjælpe svagtseende og blinde med at kunne komme rundt. Hvis du har spørgsmål til modulets faglige indhold, så skal du kontakte:

Modulansvarlig
Camilla Kjær Madsen
ADL- og mobilityinstruktør
GF5H@kk.dk
39 45 23 75


Modul 5.
Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse, unge og voksne

På modul 5 lærer du at kunne bidrage med specialiseret viden i udredning og rehabilitering af mennesker med nedsat syn som følge af hjerneskade. Hvis du har spørgsmål til modulets faglige indhold, så skal du kontakte:

Modulansvarlig
Rikke Hellberg Pedersen
Læsekonsulent
CX62@kk.dk
39 45 23 60

Fortæl borgeren om alle IBOS’ tilbud. Der er gratis kurser, podcast, foldere, film og hjælpemiddeludstillingen.

Det løser vi for borgere og pårørende