Hjælpemidler

illustration af citationstegn i taleboble

Det vigtigste, hvis man får en synsnedsættelse, er, at man kontakter synsprofessionelle, der kan hjælpe.


Spørg os om hjælpemidler og velfærdsteknologi

Hjælpemiddeludstillingen er specialiseret i hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for blinde og svagsynede. På IBOS har vi en bred viden om synshjælpemidler. Vi har både klassiske hjælpemidler, såsom hvide stokke, følbare afmærkninger, lupper og talende køkkenvægte, og de nye teknologier, såsom smarthøjttalere, briller der kan genkende tekst, apparater der kan forstørre og oplæse undertekster på TV og streamingtjenester.

Hjælpemiddeludstillingen er landsdækkende og tilbyder gratis rådgivning per telefon eller via e-mail til mennesker med synsnedsættelse og synskonsulenter, kommunale sagsbehandlere, konsulenter fra DBS, pårørende, studerende og medarbejdere inden for sundhedsvæsenet og andre, der har en interesse i hjælpemidler for mennesker med synshandicap.

Besøg hjælpemiddeludstillingen

Man kan booke et besøg i vores hjælpemiddeludstilling. Alle interesserede er velkomne, hvad enten man selv har en synsnedsættelse, er pårørende eller har en faglig interesse i at vide mere om emnet. Typisk vil vi sætte en time af til et besøg, hvor vi sammen kan se de hjælpemidler, der kan være aktuelle. Bemærk dog, at vi kun fremviser – vi afprøver ikke, så det skal betragtes som en orientering om, hvad der findes og kan ikke erstatte en kontakt til en synskonsulent.

Hvis man ikke har mulighed for et besøg, så har vi har små videopræsentationer af hjælpemidler på siden IBOSfilm, der måske kan være en inspiration.

Bemærk også, at vi ikke forhandler hjælpemidler, men vi ved, hvor alle hjælpemidlerne kan købes.

Kontakt hjælpemiddeludstillingen

Birgit Christensen
Ansvarlig for IBOS’ Hjælpemiddeludstilling
iboshjmu@kk.dk
26 30 38 11

Kontakt synsprofessionelle

Det vigtigste, hvis man får en synsnedsættelse, er, at kontakte synsprofessionelle, der kan hjælpe. Udover IBOS, som er landsdækkende, med specialiseret fokus på uddannelse og arbejdsmarked, så kan synsprofessionelle enten være ansat i kommunale eller regionale kommunikationscentre eller i den enkelte kommune. Øjenforeningen Værn om Synet har en hjemmeside, der kan guide dig til den lokale hjælp.

Hvilke hjælpemidler findes der på markedet?

Udviklingen indenfor synshjælpemidler og velfærdsteknologi går stærkt og derfor kommer der hele tiden nye produkter på markedet.

På Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase kan man også finde information om mange hjælpemidler.

Indenfor hvilke områder kan hjælpemidlerne bruges?

Foto af en daisyafspiller

Læsning

Hvis din synsnedsættelse giver dig problemer med at læse, kan løsningerne ligge indenfor forstørrelse ved hjælp af lupper eller CCTV (forstørrelsesapparat).

Hvis forstørrelse ikke er nok, kan man få læst teksten højt på mange måder. En mulighed er at scanne teksten ind og få den læst højt på sin pc, sin smartphone eller ved hjælp af en brille med indbygget oplæsning. En anden mulighed er læsemaskiner.

Man kan også blive medlem af det gratis lydbogsbibliotek NOTA og få sine bøger enten som elektronisk tekst eller indlæst.

Foto af en telefon

Telefoner

Hvis man har en smartphone, så kan man indstille forskellige synskompenserende funktioner. Det kan handle om ting, der gør det nemmere at læse med øjnene, men også funktioner, der gør, at al information på telefonen bliver læst højt. Har man brug for en enklere mobiltelefon, kan man få særlige mobiltelefoner med knapper og tale. Der er også enkle telefoner uden tale, men med knapper og mulighed for stor skrift eller bedre kontrast. Fastnettelefoner får med store knapper.

Foto af forskellige typer af ure

Hvad er klokken? Ure og alarmer

Armbåndsure og bordure fås i flere varianter: både med tale, tydelig urskive og med følbar angivelse af tiden.

Enkelte ure kan også angive tiden ved hjælp af vibrationer.

Mange bruger også deres telefon som ur og til alarmer. Nogle ure kan også bruges som vækkeur eller med alarmer.

Foto af en mobilitystok, der holdes af en hånd

At færdes

Hvis man har problemer med at færdes, skal man først og fremmest have kontakt til en mobilityinstruktør. Derefter vil man blive introduceret for hjælpemidler. Det kan være en kort markeringsstok, en lang hvid stok (mobilitystok) og måske forskellige apps til smartphones eller håndholdte enheder, der kan hjælpe en med at orientere sig og finde vej.
Der findes også elektroniske mobilitystokke, der har indbygget GPS og kan advare mod fysiske forhindringer.

Foto af en blodtryksmåler

Sundhed og personlig pleje

Hjælpemidler til sundhedsområdet kan f.eks. være talende kropstermometer, talende blodtryksmåler eller talende blodsukkermåler. De fleste hjælpemidler i denne kategori taler ikke dansk, men f.eks. engelsk.
Der kan også være brug for taktilt markerede pilleæsker eller forskellige former for alarmer der kan minde en om at tage medicin.
I forbindelse med personlig pleje findes der talende badevægte, særlige neglefile og spejle med stor forstørrelse.

Nærbillede af forstørrelsesapparat

Forstørrelse

Man kan have brug for forstørrelse, både ved læsning, men også hvis man skal se billeder, læse priser eller se hvilken bus der kommer. Forstørrelse kan være analog (typisk håndholdte lupper/forstørrelsesglas med eller uden lys) eller elektronisk. Elektronisk forstørrelse vil oftest være via en elektronisk lup, der fås i mange størrelser. For nogen vil et CCTV også være en god forstørrelsesmulighed.

I det offentlige rum vil mange kunne have gavn af en kikkert for at aflæse ting, der er længere væk.

Foto af en æbledeler i brug

Hjælpemidler til husholdning og madlavning

Det at kunne udføre sine daglige gøremål i hjemmet, når man har en synsnedsættelse, vil bestå af en kombination af nye måder at gøre kendte ting på og hjælpemidler. Nogen af de mest almindelige hjælpemidler i denne sammenhæng er talende køkkenvægte, særlige skæreknive eller skærekasser og en mulighed for at bruge alarm- og minuture på tilgængelige måder. Ellers vil belysning, gode kontraster og undervisning i nye rutiner, langt hen ad vejen være det vigtigste. Selvfølgelig med hensyntagen til graden af ens synsnedsættelse.

foto af lyspærer

Belysning

Når man har en synsnedsættelse kan lys og belysning være en væsentlig faktor for, hvor godt man kan udnytte sit restsyn. Lysfarve, kontraster, lysintensitet og blænding er nogen af de faktorer, der kan være afgørende for at udnytte synet bedst muligt. Med LED-teknologien er det igen blevet nemmere at få højkvalitetsbelysning og den enkelte lyskilde eller det enkelte armatur kan ofte skifte – både farvetemperatur og intensitet. Den mest optimale belysning kan være svær at finde selv, så det vil som regel være en god ide at få hjælp fra en synsprofessionel.

Foto af person oppe i trækronerne, med klattreudstyr

Fritid – spil og sport

Fritid – spil og sport – er et meget bredt område: Det kan både handle om indendørs spil: tydelige eller mærkede spillekort og tilgængelige brætspil. Det kan også være synstilgængelige elektroniske spil. I sportsafdelingen er der både redskaber til sportsgrene, der henvender sig udelukkende til mennesker med synsnedsættelse, og der kan være idrætsredskaber – f.eks. fodbolde – med lyd. Der er også løbeveste med tekst og forskellige løbesnore, når man kan løber med ledsager.

Foto af badges med svagsynslogo

Markering af synsnedsættelse

Hvis man vil markere overfor sine seende omgivelser, at man har en synsnedsættelse, er det meget almindeligt at bære et badge med logoet “Manden med den hvide stok”. Der findes også badges kun med tekst eller med en kombination af logo og tekst. Nogen foretrækker armbind eller reflekterende “slap-wrap” til armen. “Manden med den hvide stok” findes også som f.eks. stort stofmærke til rollator, som kuffertmærke m.m. Det at bruge en markeringsstok (der er kortere og tyndere end den lange hvide stok) tjener også som en markering af synsnedsættelse.

Foto af et klaptræ

TV og film

For mange er det et stort problem, ikke at kunne se TV. Det handler først og fremmest om, ikke at kunne læse undertekster, men også om ikke at kunne se, hvad der er på skærmen. Nogen benytter sig af Danmarks Radios tilgængelighedsmuligheder. Det handler om oplæste undertekster og i nogle tilfælde synstolkning. Måske kan det også være en hjælp med et apparat, der tilknyttes fjernsynet, som kan forstørre underteksterne og/eller læse dem højt. Nogen gange skal man også eksperimentere med at sidde på en ny måde i forhold til sit TV eller man kan måske bedre overskue billedet, hvis man i stedet ser det på f.eks. en iPad. Der findes efterhånden mange film på nettet, der har oplæste undertekster og der er indimellem biograffilm, der har oplæste undertekster via en app.

Foto af en smart højtaler

SmartHome

SmartHome er en betegnelse for alle de funktioner og apparater, der kan fjernstyres. Typisk er det i hjemmet og typisk styres systemerne enten ved hjælp af tale eller ved hjælp af en smartphone. SmartHome-teknologien er ikke særlig udviklet til mennesker med synsnedsættelse, men i og med at meget kan automatiseres og funktioner kan flyttes fra syns-utilgængelige apparater til en tilgængelig smartphone, er der flere områder, hvor mange vil kunne føle sig aflastet. Det kunne være at slukke alt lyset i hjemmet på en gang eller når man forlader sit hjem, det kunne være at få oplæst sine kalenderaftaler og høre den nyeste radioavis, at indstille sin vaskemaskine eller sine radiatortermostater.

Illustration af en PC

Computere og lign.

Computere, smartphones, tablets mv. har alle forskellige former for tilgængelighedsindstillinger indbygget. Hvis de er justeret korrekt, vil en del mennesker opleve, at det bliver lettere og nemmere at bruge i hverdagen. Udgangspunktet er de indbyggede funktioner, der findes i bl.a. Windows og Apples styresystemer. Udover de indbyggede tilgængelighedsindstillinger findes der særligt software til oplæsning og forstørrelse. Skærmtypen på en pc kan også have stor betydning, hvis man er svagsynet. 

Læs mere om IT (IKT)

Foto af hjælpemidler til skrivning

Skrivning

Tekst kommer snarest.

Ikon med mand og førerhund på grøn baggrund

Førerhund

En førerhund er en hund, der har til opgave at føre personer med synsnedsættelse omkring, så de kan færdes så frit og uhindret som muligt. Med enkle kommandoer som fx “find stol” eller “gå frem” fører hunden en omkring både ude og inde. En førerhund kan omkring 34 kommandoer i to kategorier, find og retning. At færdes sikkert med en førerhund kræver et samarbejde mellem brugeren og førerhunden. En førerhund er et hjælpemiddel, som bevilges af bopælskommunen. Der er som oftest hunderacerne labrador, retriever-racer og schæferhunde, der benyttes i Danmark. I Danmark er der to foreninger, der kan levere og træne førerhunde, men det er kun Dansk Blindesamfunds førerhundeordning, der er certificeret. Læs mere på Brugernes FørerhundeOrdning og Dansk Blindesamfund.


Samme diagnose, samme hjælpemidler?

Det at afhjælpe en synsnedsættelse vil handle om en kombination af hjælpemidler og nye måder at udføre velkendte ting på. Hvilke løsninger, der passer bedst til den enkelte, afhænger udover synsnedsættelsen af, hvem man er som menneske, og hvilke erfaringer man har med sig. Generelt kan man sige om hjælpemidler, at man ikke kan konkludere et bestemt hjælpemiddel ud fra en diagnose.

Når det er sagt, er der selvfølgelig fællestræk.Her er to eksempler. De fleste, der får diagnosen AMD have gavn af forstørrelseshjælpemidler og mange med kraftig synsnedsættelse eller blindhed vil have gavn af at få informationer ved hjælp af lyd.

Ofte stillede spørgsmål om hjælpemidler


Hvor får man rådgivning og vejledning om hjælpemidler?

IBOS tilbyder vejledning og rådgivning om hjælpemidler i hele landet. I den sammenhæng kan man kontakte IBOS’ hjælpemiddeludstilling. Det kan f.eks. være, hvis man vil høre nærmere om, hvad der findes af hjælpemidler indenfor et bestemt område, hvis man leder efter en forhandler af et bestemt hjælpemiddel eller har nogle mere generelle spørgsmål om hjælpemidler. Man kan ringe på tlf.:39 45 23 03 eller skrive til hjælpemiddeludstillingen på iboshjmu@kk.dk.

En henvendelse til Hjælpemiddeludstillingen skal ikke forveksles med en henvendelse om udredning til et kommunikationscenter eller en kommune. Hjælpemiddeludstillingen laver ikke udredninger og afprøvninger, men deler sin faglige viden på et mere generelt plan.

Hvor og hvordan kan jeg søge om at få et hjælpemiddel?

Er du – eller den du kender – under 17 år, så skal du henvende dig lokalt eller til Synscenter Refsnsæs.

Er du – eller den du kender – gået på pension eller drejer behovet sig om hjælp til aktiviteter i hjemmet eller i fritiden, så skal du henvende dig til det lokale kommunikationscenter eller til bopælskommunen. Find dit lokale kommunikationscenter.

Handler henvendelsen sig om hjælpemidler til en SU-berettiget uddannelse eller hjælpemidler i forbindelse med arbejdsmarkedet, så skal du henvende dig på IBOS. Læs mere om hjælpemidler eller udfyld et henvendelsesskema og vi kontakter dig.

IBOS kan tilbyde udredning af hjælpemiddelbehov, når der er tale om problemstillinger, som ikke kan løses i det lokale kommunikationscenter. Er det tilfældet, så send et henvendelsesskema.

Jeg har fået et job. Kan jeg få hjælpemidler på min arbejdsplads?

Du kan henvende dig til IBOS. Vi kan udrede og vejlede i forhold til at være i arbejde med en synsnedsættelse og om hjælpemidler, uanset hvor i landet du bor. Udfyld et henvendelsesskema og vi kontakter dig snarest.

Hvor kan jeg se og afprøve hjælpemidler?

Hvis det ikke handler om en udredning af hjælpemiddelbehov, men blot om at se et hjælpemiddel, få det i hånden eller prøve at betjene det, så er der forskellige muligheder. Mulighederne afhænger af, hvor i Danmark du bor. Nogle kommunikationscentre eller kommuner har enten åbent hus på faste tidspunkter og/eller en mindre udstilling af hjælpemidler, der er tilgængelig i centrets åbningstid. De fleste hjælpemiddelforhandlere ligger i hovedstadsområdet, men der er også et par stykker i resten af landet.
Hvis du har mulighed for at komme forbi IBOS i Hellerup, så tilbyder Hjælpemiddeludstillingen fremvisning af hjælpemidler efter aftale. Det er ikke en afprøvning, men en mulighed for med god tid at orientere sig i udvalget af hjælpemidler eller se nærmere på udvalgte.

Hjælpemiddeludstillingen på IBOS tilbyder også, som en del af vores gratis specialrådgivning, at komme på besøg, hvis man er en gruppe mennesker, der gerne vil se (og prøve) de mest almindelige hjælpemidler. Vi kan komme på besøg i hele Danmark og medbringer et bredt udvalg af hjælpemidler, så man har mulighed for at se dem i virkeligheden. Det kan ikke erstatte en afprøvning hos en synskonsulent, men det kan give en fornemmelse af, hvad hjælpemidlerne kan og hvordan de betjenes.
Hvis man f.eks. er et plejehjem, en arbejdsplads, et undervisningssted for relevante faggrupper, en ældreklub, et lægehus eller blot en gruppe mennesker, der er interesserede i at vide noget om synshjælpemidler, så kan man få besøg af Hjælpemiddeludstillingen.

Skal jeg selv betale mine hjælpemidler?

Mange basale hjælpemidler bliver stillet gratis til rådighed af den kommune, man bor i. Det vil som regel være på baggrund af en anbefaling fra en synsprofessionel medarbejder, men nogle steder hjælper den lokale konsulent fra Dansk Blindesamfund også med ansøgningen.

Nogle hjælpemidler vil man have mulighed for at opgradere, hvis man selv har råd til at betale noget ekstra. Kommunen tager udgangspunkt i kravet om, at det anbefalede hjælpemiddel, skal være det bedste og det billigste.

Hvor kan jeg købe hjælpemidler?

Man kan købe hjælpemidler hos et udvalg af hjælpemiddelforhandlere i Danmark. Et godt råd er, så vidt det er muligt, at forsøge at få en udredning af en synsprofessionel medarbejder på et kommunikationscenter eller kommune, inden man selv går i gang med at købe ind. Dels kan en synsfaglig vurdering spare en for fejlkøb, dels vil man i mange tilfælde på grund af sin synsnedsættelse, være berettiget til at få stillet hjælpemidler gratis til rådighed.

Hvis man går via Hjælpemiddelbasen og finder det hjælpemiddel, man er interesseret i, vil der blive henvist til en forhandler.

Hvis man har problemer med at finde en forhandler af et bestemt hjælpemiddel, kan man kontakte IBOS’ hjælpemiddeludstilling, som har overblik over, hvor de forskellige hjælpemidler kan købes.

Hvad gør man, hvis man tidligere har fået udleveret et hjælpemiddel, der fx er gået i stykker og man ønsker et nyt?

Hvis man tidligere har fået udleveret et hjælpemiddel og ens behov eller syn ikke har ændret sig, så vil man ofte kunne få udleveret et nyt ved at henvende sig dér, hvor man har fået hjælpemidlet i første omgang. Det kan variere, om det er den kommunale forvaltning eller kommunikationscenteret. Nogen gange vil man i forbindelse med proceduren blive indkaldt til en ny udredning.

Hvad er proceduren omkring bestilling af briller/farvebriller med refleks mv.?

Bestilling af briller, filterbriller (tonede glas) og glas, der kompenserer for generende reflekser og blændingsgener, skal som oftest ske hos din optiker/optometrist. Der vil du også få hjælp til at søge kommunen om tilskud. I nogle tilfælde kan du bestille dem hos din kommune i afdelingen for (hovedbårne) hjælpemidler. Bemærk, at organisering og navne på afdelingerne for hjælpemidler kan, ligesom proceduren, variere fra kommune til kommune.

Hvilke hjælpemidler kan jeg få til mit studie?

Det afhænger af, hvilke udfordringer du har i forhold til synsnedsættelsen, og hvilken uddannelse du går på. Du kan læse mere om SPS, hjælpemidler og forskellige uddannelser på dette link: Om SPS for elever og studerende – SPS.

Derudover kan du altid kontakte IBOS’ studievejledning, som omkostningsfrit rådgiver og hjælper unge i alle studierelaterede spørgsmål.
Kontakt studievejlederne på 39 45 25 45 mandag til onsdag kl. 9-11.30 og torsdag fra 12-15.