Den 4. juni kl. 11 – 17 åbner vi dørene til årets mest stemningsfulde festival. Træd ind i vores grønne oase og oplev en dag, hvor alle sanser sættes i spil gennem musik, streetfood, kunsthåndværk og sanselabs.
Tilmeld dig Blindstock via NemTilmeld
Oplev festivalområdet
Inde i IBOS’ gårdhave venter der:
- Smagsoplevelser: Nyd friskristet kaffe fra Blind Coffee, en socialøkonomisk virksomhed, samt lækre hjemmebagte cookies, snacks, sodavand og streetfood.
- Kunst & Håndværk: Gå på opdagelse i smukke, håndlavede tekstiler, smykker, keramik og vævede værker fra IBOS’ værksteder.
- Sanselabs & Videnstorv: Hvordan fungerer hverdagen uden syn? I år introducerer vi sanselabs og stande, der giver praktiske tips og tricks til hverdagen med nedsat syn – og giver seende chancen for at prøve at navigere uden brug af øjnene.
Alle er velkomne! Venner og brugere af huset, men også nye ansigter, naboer og nysgerrige.
Se, og mærk stemningen til festivalen sidste år i video nedenfor!



Praktisk info
- Dato: 4. juni
- Tid: Festvalpladsen åbner kl. 11 og festivalen slutter kl. 17
- Sted: IBOS’ grønne gårdhave
- Gratis adgang: Alle er velkomne!
Festivalen er gratis, men tilmeld dig her – så vi kan sikre plads til alle.
Festivalen er støttet af Toyota Fonden, Suka, Østerbro Lokaludvalg og Dansk Blindesamfund.

Musikprogram forløbig
✨Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk
✨Debat med Knud Romer
✨De spillende muldvarper
✨Fuglsangkoret
✨Ria Qvist
✨Nina Schneidermann
✨Jonas Jørgensen & The Paragraphs
Sanselabs & videnstorv: Kom og få en hands-on oplevelse
Rayban Meta briller:
Oplev, hvordan Ray-Ban Meta Smart Glasses kan gøre hverdagen lettere for mennesker med synshandicap. Med integrationen af Be My Eyes kan du få visuel assistance i realtid ved blot at sige: “Hey Meta, Be My Eyes”, eller du kan gøre brug af den nye AI-funktion og få at vide, hvad der er foran dig. Kom og se, hvordan disse briller kan gøre hverdagen mere tilgængelig.
Lysafprøvning:
Oplev hvordan lys, kontraster og forstørrelse kan påvirke det, du ser.
“Her kan du prøve svagsynsbriller og opleve hvad lys og kontrast kan gøre for en tallerken med snacks og prøve kræfter med at løse krydsord med hjælpemidler.”
E-ink – en skærm uden lys:
Bliver du generet af lys fra skærme eller vil du gerne bare vide mere, så kom og få fremvist en mobiltelefon, en tablet og en computermonitor, der alle har e-ink skærm. Det vil sige en skærm som danner billedet med blæk og ikke med lys.
Oplev at navigere uden syn på mobilitybanen
Her kan du som seende for en kort stund prøve at være blind/stærkt svagsynet, som de 12.500 danskere, der lever med det hver dag. Kom og prøv kræfter med forhindringsbanden iført sorte briller og en mobilitystok i hånden, og få en snak med en mobility instruktør. Lær om betegnelser som squaring off og trepunktsteknik, eller spørg om det, du er nysgerrig på.
Videnstorvets stande:
- Hjælpemiddeludstillingen
- Sexualvejleder
- Talende hjælpemidler
Om BLINDSTOCK
BLINDSTOCK blev afholdt første gang i 2022. Det er en musikfestival med fokus på mennesker og kunstnere med synshandicap samt betydningen og vigtigheden af fællesskab og rollemodeller indenfor kunstens og musikens verden.



Blindstock er støttet af



