Den 4. juni kl. 11 – 17 åbner vi dørene til årets mest stemningsfulde festival. Træd ind i vores grønne oase og oplev en dag, hvor alle sanser sættes i spil gennem musik, streetfood, kunsthåndværk og sanselabs.
Tilmeld dig Blindstock via NemTilmeld
Oplev festivalområdet
Inde i IBOS’ gårdhave venter der:
- Smagsoplevelser: Nyd friskristet kaffe fra Blind Coffee, en socialøkonomisk virksomhed, samt lækre hjemmebagte cookies, snacks, sodavand og streetfood.
- Kunst & Håndværk: Gå på opdagelse i smukke, håndlavede tekstiler, smykker, keramik og vævede værker fra IBOS’ værksteder.
- Sanselabs & Videnstorv: Hvordan fungerer hverdagen uden syn? I år introducerer vi sanselabs og stande, der giver praktiske tips og tricks til hverdagen med nedsat syn – og giver seende chancen for at prøve at navigere uden brug af øjnene.
Alle er velkomne! Venner og brugere af huset, men også nye ansigter, naboer og nysgerrige.
Se, og mærk stemningen til festivalen sidste år i video nedenfor!



Program 2026
GRØN SCENE
11:00 – 11:30 De Spillende Muldvarper
11:45 – 12:15 Nina Schneidermann
12:30 – 13:00 The Paragraphs sammen med Jonas Greis
13:15 – 14:00 Lundqvist & Obhasa med band
14:10 – 14:50 Fuglsangkoret
HALLEN
14:50 – 15:00 Ungekoret
15:00 – 15:45 Debat med Knud Romer
16:00 – 17:00 Enrico Pieranunzi + Thomas Fonnesbæk
Program: Sanselabs
Lysafprøvning
Oplev hvordan lys, kontraster og forstørrelse kan påvirke det, du ser. Til dette sanselab kan du prøve svagsynsbriller og opleve hvad lys og kontrast kan gøre for en tallerken med snacks og prøve kræfter med at løse krydsord med hjælpemidler.
Tidspunkt: 11.30 -12.00 & 15.30 – 16.00
Rayban Meta briller,
Oplev, hvordan Ray-Ban Meta Smart Glasses kan gøre hverdagen lettere for mennesker med synshandicap. Med integrationen af Be My Eyes kan du få visuel assistance i realtid ved blot at sige: “Hey Meta, Be My Eyes”, eller du kan gøre brug af den nye AI-funktion og få at vide, hvad der er foran dig. Kom og se, hvordan disse briller kan gøre hverdagen mere tilgængelig.
Tidspunkt: 12.30-13.00 & 15.30 –16.00
E-ink – en skærm uden lys
Bliver du generet af lys fra skærme eller vil du gerne bare vide mere, så kom og få fremvist en mobiltelefon, en tablet og en computermonitor, der alle har e-ink skærm. Det vil sige en skærm som danner billedet med blæk og ikke med lys.
Tidspunkt: 13.00 – 13.30 & 14.30 – 15.00
VR Briller og Mobility
Hvordan kan man bruge VR briller til undervisning i Orientering & Mobility for personer med svagsyn?” – Igennem et Erasmus projekt har vi afprøvet og testet brugen af VR-briller. Få en demonstration af hvordan vi kan bruge brillerne til indlæring af nye ruter, samt hvordan man som instruktør kan få viden om, hvordan den svagsynede orienterer sig i omgivelserne.
Tidspunkt:. 13.30-14.00
Videnstorvets stande
- Hjælpemiddeludstillingen -Kom hen på videnstorvet og få en bred introduktion til hjælpemidler inden for blinde og svagsynsområdet.
- Sexualvejleder – Kom og oplev taktile undervisningsmaterialer og tag en snak med IBOS’ seksualvejleder om relationer, intimitet og seksualitet.
- Talende hjælpemidler – Få en introduktion til talende hjælpemidler og hør lidt om, hvordan talende produkter kan gøre en forskel for blinde og svagtseende. Du kan bl.a. afprøve talende Airfryer, talende komfur og IKONN systemet, en familie af tilgængelige hverdagsprodukter.
- Mobilitybanen – Prøv forhindringsbanden iført sorte briller og en mobilitystok i hånden. Lær om betegnelser som squaring off og trepunktsteknik, eller spørg om det, du er nysgerrig på.
Praktisk info
- Dato: 4. juni
- Tid: Festvalpladsen åbner kl. 11 og festivalen slutter kl. 17
- Sted: IBOS’ grønne gårdhave
- Gratis adgang: Alle er velkomne!
Festivalen er gratis, men tilmeld dig her – så vi kan sikre plads til alle.
Festivalen er støttet af Toyota Fonden, Suka, Dansk Blindesamfund og Østerbro Lokaludvalg.

Om BLINDSTOCK
BLINDSTOCK blev afholdt første gang i 2022. Det er en musikfestival med fokus på mennesker og kunstnere med synshandicap samt betydningen og vigtigheden af fællesskab og rollemodeller indenfor kunstens og musikens verden.



Blindstock er støttet af
Blindstock er støttet af Østerbro lokaludvalg, Toyota Fonden og SUKA

