For Erya Cökmez er musik ikke bare underholdning, det er det, der bærer hende igennem det svære og fejrer det gode. Og selvom det kan være udfordrende at komme ud at opleve yndlingskunstnerne live, når man bland andet kæmper med synet, stopper det hende ikke i hverken at tage til koncerter eller festivaler.
Klokken er ikke mange, men på Eryas værelse kører musikken allerede for fuld styrke. Sådan starter hver morgen. Det er ikke til forhandling.
“Jeg starter altid med en morgenfest,” siger Erya og griner. “Folk kommer til mig og siger, at jeg hører musik lidt for højt”.
Erya Cökmez er 29 år og har boet på IBOS’ bo-afdeling siden 2014. Hun har Bardet-Biedl syndrom, som er en sjælden sygdom, der blandt andet giver tunnelsyn. Men det er langt fra hendes udfordringer, der fylder mest, når hun fortæller om sit liv. Det er musikken.
“Det kan få dårlige tanker til at forsvinde ud af hovedet igen. Når noget er hårdt, kan jeg bruge det til at få en god dag ud af det alligevel,” siger hun.
Foran scenen
Erya var 15 år, da hun var til sin første koncert. Siden da har hun bogstaveligt talt fundet sin plads. Hun stiller sig altid i højre side tæt på scenen. Der er hun tryg, der kan hun se, og der håber hun også, at kunsterne ser hende.
“Nogle af kunstnerne ser mig jo stå foran. De kommer ned til mig,” siger hun. “Jeg tror, de har et billede af hvem, jeg er, da jeg har været til deres koncerter mange gange.”
At gå til koncert med nedsat syn er ikke uden udfordringer. Folk skubber. Ikke altid med vilje, men det sker. “De kan ikke se på mig, at jeg har nedsat syn. Så de tager ikke hensyn,” forklarer hun.
Det har dog aldrig fået hende til at blive hjemme. Hun fandt hurtigt ud af, at det hjalp at tage mobilitystokken med, og så er en god ledsager, som ikke er bleg for at skabe lidt ekstra plads til Erya, også et godt trick.
Men hendes bedste råd til andre, der er nervøse for at tage til koncerter: “Bare kast dig ud i det. Gør de ting, du vil.”
Den store drøm
Projektet var en rigtig festival. Tinderbox i Odense, for at være præcis, og det krævede altså planlægning. Hendes kontaktpædagog Marie, og resten af teamet på IBOS’ bo-afdeling, hjalp med at kortlægge programmet, tjekke logistikken og finde ud af, hvordan overnatningen skulle fungere. For et telt på en mark var ikke rigtig en mulighed.
Alt var klar, og Erya glædede sig helt vildt, men så skete der bare dét, som ikke måtte ske. Hendes ellers trofaste ledsager sprang fra kort før festivalens start.
Men drømmen kunne ikke stoppe der. Det måtte den bare ikke.
“Det var et projekt for alle at få Erya afsted,” fortæller Marie. “Vi kontaktede alle vi kunne komme i tanke om. Vi skulle bare have hende afsted.”
Da det hele så sort ud, meldte en mand ved navn Kim sig på banen i sidste øjeblik.
Kim
“Han dukkede op med en cowboyhat og en halskæde, der lignede Thors hammer. Jeg vidste ikke, hvem han var,” fortæller Erya grinende.
Kim var festival- og rockmusikentusiast. Han sagde ja uden at tøve, og de tog sammen afsted til Odense — to fremmede med en fælles kærlighed til musik.
“Vi kastede os bare ud i det. Vi var pot og pande,” siger Erya
Siden da har Kim og Erya været et fast makkerpar de seneste år, når det kommer til koncerter festivaler.
Hvor der er vilje, er der vej
Selvom teamet på bo-afdelingen støtter Erya i at nå sine drømme, er det stadig hende, der er den store drivkraft for hendes egen passion.
Hun følger sine yndlingskunstnere på sociale medier, holder øje med turnéplaner, sender billeder til sine pædagoger og planlægger meget selv.
”Det er så vigtigt at de unge kommer ud og oplever livet, og at de får en følelse af, at de har gjort noget for det selv,” siger Marie. ”Nogle gange skal man ud at brænde nallerne lidt, så man lærer, hvor grænserne er, og at de faktisk også kan flytte sig”.
Hendes store drøm er at komme til at opleve flere, men også større festivaler. Hun ved godt, at det nogle steder kan blive svært, da der er langt at gå, både fra indgangene til koncertpladserne og mellem scenerne, men det ville ikke overraske nogen, hvis den drøm også bliver til virkelighed en dag.
I år er det dog Ringsted Festival, der gælder, og her kan man være sikker på at finde Erya og hendes ledsager Kim oppe foran scenen lidt til højre, hvor hun skråler med på alt den musik, hun elsker.
