Du kan bruge vidensbanken til at forberede dig på dit møde med en potentiel arbejdsgiver, og til at blive klogere på de muligheder for kompensation du har i et kommende eller nuværende job.
Du kan også få mere viden om fordele og ulemper for hvornår og hvordan du vil præsentere dit synshandicap.
I vidensbanken finder du:
Forstå forskellige arbejdsgivertyper
Få et indblik i, hvem de fire arbejdsgivertyper er, og hvad det betyder for din jobsøgning som person med et handicap.
Der tales om den engagerede, den afvisende, den skeptiske og den passive arbejdsgiver.
Læs og forstå mulighederne i Handicapkompenserende ordninger
Læs om de handicapkompenserende ordninger, som er:
- Personlig assistance
- Hjælpemidler
- Fortrinsadgang
- Isbryderordningen
Præsenter du dit synshandicap
Hvornår og hvordan skal man fortælle om sit synshandicap.
Her får du et overblik over fordele og ulemper ved fire forskellige tilgange, så du kan træffe det valg, der passer bedst til din situation.
Forstå forskellige arbejdsgivertyper
Indsigt i din egen situation
Mange arbejdsgivere ved ikke nok om personer med handicap, og de har manglende viden om kompensations- og støtteordninger. Uvidenhed kan have betydning for, at en arbejdsgiver ikke ansætter personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at du har indsigt i din egen situation.
Du skal kunne fortælle en arbejdsgiver om:
- De udfordringer og de behov du kan have for at udføre opgaver i det bestemte job.
- Mulige løsninger på dine behov.
Det er vigtigt at du:
- Har sat dig grundigt ind i de handicapkompenserende ordninger, og kan beskrive dem for en arbejdsgiver.
- Kan præsentere dit synshandicap for en arbejdsgiver.
Hvad er de fire arbejdsgivertyper?
Undersøgelser viser, at der er variationer i forhold til, hvad arbejdsgivere mener og hvad de faktisk gør, når det handler om at ansætte personer med handicap. Med udgangspunkt i variationerne, er der beskrevet fire typer af arbejdsgivere, der afspejler deres holdninger og handlinger.
- Den engagerede arbejdsgiver: Har en positiv holdning og udviser en positiv handling ved at ansætte personer med handicap.
- Den afvisende arbejdsgiver: Har en negativ holdning, og udviser en negativ handling ved at undlade at ansætte personer med handicap.
- Den skeptiske arbejdsgiver: Har en negativ holdning, men har alligevel en positiv handling ved at ansætte personer med handicap.
- Den passive arbejdsgiver: Har en positiv holdning, men handler passivt ved ikke at ansætte personer med handicap.
Den engagerede arbejdsgiver er måske mest attraktiv at møde fordi de vil i dialog. Den skeptiske arbejdsgiver kan dog give et lige så godt resultat, nemlig ved at ansætte personer med handicap selvom de virker skeptiske. Den passive arbejdsgiver kan måske påvirkes til at turde prøve at ansætte, mens det kan være klogt at gå videre til den næste arbejdsgiver, når man møder en afvisende.
De fire arbejdsgivertyper er beskrevet i et forskningsprojekt lavet af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på Aalborg Universitet. Du kan læse mere om Bevica-projektet på Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelses hjemmeside
Få viden og øvelser i arbejdsmarkedsuniverset
Du kan finde viden om de handicapkompenserende ordninger samt forslag til, hvordan du kan præsentere dit synshandicap her i vidensbanken.
Du kan finde arbejdsark med øvelser som du kan bruge til at forberede dig på at reflektere over dine behov og løsningen på dem under siden ’refleksion & øvelser’.
Handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger kan understøtte, at du med et synshandicap kan opnå og fastholde et job på trods af de udfordringer dit synshandicap kan medføre. De handicapkompenserende ordninger vi beskriver er:
- Personlig assistance
- Hjælpemidler
- Fortrinsadgang
- Isbryderordningen
Du kan læse om ordningerne og hvordan du kan bruge dem nedenfor.
Andre ordninger
Der findes andre ordninger som kan være relevante fx mentorordning. Læs mere om andre ordninger til personer med handicap her.
Lovgivning for alle kompenserende ordninger er: Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Hjælpemidler
Hvad er synskompenserende hjælpemidler
Hjælpemidler er redskaber, der forbedrer din arbejdsevne, og som og du kan bruge til at kompensere for dit syshandicap og/eller træthed, hvis du oplever udfordringer i udførelsen af dine arbejdsopgaver.
Du kan få bevilliget hjælpemidler, hvis det er en nødvendig forudsætning for, at du kan udføre dine arbejdsopgaver på lige fod med dine kolleger.
Hvilke hjælpemidler kan jeg få
Hjælpemidler kan være arbejdsredskaber og indretninger af din arbejdsplads. Det kan for eksempel være:
- Særlige IT-programmer
- Forstørrelse af trykt tekst med lupper eller CCTV
- Du kan få tekst som punktskrift
- Særlig belysning
Man kan ikke konkludere et bestemt hjælpemiddel ud fra en diagnose eller arbejdssituation. Så hvilke hjælpemidler, der passer til dig, afhænger udover dit synshandicap af, hvem du er som person, og hvilke erfaringer du har med dig.
Hvordan får jeg hjælpemidler
Det er jobcentret i din kommune, der har ansvaret for at bevillige hjælpemidler, hvis de ikke allerede findes på din arbejdsplads eller er så dyre, at man ikke kan forvente at arbejdsgiveren betaler.
Trin 1: Du skal henvende dig til dit jobcenter, hvis du har behov for hjælpemidler på din arbejdsplads. Du kan med fordel henvende dig til nøglepersonen på handicapområdet og tale med denne om dine behov.
Trin 2: Du skal have lavet en udredning af dit hjælpemiddelbehov. Udredningen foregår som udgangspunkt på dit lokale kommunikationscenter. Find dit lokale kommunikationscenter her. Hvis du bor i Storkøbenhavn, henviser dit kommunikationscenter dig til IBOS.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan ansøgnings- og udredningsprocessen foregår. Det er derfor en god ide at kontakte nøglepersonen i dit jobcenter hvis du vil høre nærmere om, hvordan processen foregår i din kommune.
Dit jobcenter skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter, at de har modtaget din ansøgning.
IBOS’ syn & beskæftigelse
IBOS er VISO KaS-leverandør. Det betyder, at alle kan henvende sig til os og få gratis specialrådgivning i forhold til at være i beskæftigelse med et synshandicap. Du kan læse mere om IBOS’ ydelser under VISO her.
Du har mulighed for at gøre brug af IBOS’ tilbud Syn & beskæftigelse, der er et gratis to dages intensivt rådgivnings- og udredningsforløb. Forløbet kan være en hjælp til at bevare dit nuværende job på trods af dit synshandicap. Du kan læse mere om forløbet i folderen Syn & beskæftigelse. (LINK KOMMER)
Kend dit hjælpemiddelbehov
Det er en god ide at være så forberedt som muligt i din kontakt med jobcentret så du kan fortælle om dine udfordringer og konkrete behov for hjælpemidler. Du kan også altid besøge IBOS’ hjælpemiddeludstilling, hvor du kan se, prøve og få rådgivning om hjælpemidler.
Du kan med fordel tage udgangspunkt i dine erfaringer fra andre situationer, hvor du bruger hjælpemidler. For eksempel, hvis du under uddannelse eller tidligere arbejde har brugt særlige hjælpemidler, der har forbedret din mulighed for at udføre opgaver.
Få inspiration til hjælpemidler
Du kan finde inspiration til dit behov for hjælpemidler samt information om mange hjælpemidler på Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase.
Få mere viden
Du kan læse mere om hjælpemidler på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STARs) hjemmeside.
Fortrinsadgang
Hvad er fortrinsadgang
Hvis du har et synshandicap, har du mulighed for at gøre brug af fortrinsadgang til jobsamtaler. Når du søger et job med fortrinsadgang, betyder det, at virksomheder har pligt til at indkalde dig til jobsamtaler. Det giver ikke fortrinsadgang til et job, men det gør det lettere at komme til samtale.
Fortrinsadgang kan bruges på opslåede stillinger i det offentlige. For at du kan gøre brug af fortrinsret, kræver det, at du opfylder de formelle uddannelseskrav som jobbet stiller. Arbejdsgiveren skal efterfølgende begrunde, hvorfor du evt. ikke får stillingen.
Få mere viden
Du kan læse mere om fortrinsadgang på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STARs) hjemmeside.
Personlig assistance
Hvad er personlig assistance
Personlig assistance er en person, der er ansat som en seende assistance, så du kan udføre dine arbejdsopgaver på lige fod med dine kolleger.
Det er muligt at få bevilliget personlig assistance, hvis du er tilknyttet arbejdsmarkedet og hvis du oplever, at dit synshandicap skaber udfordringer i dit job. Det er jobcentret, der bevilliger personlig assistance, men det er dig og din arbejdsgiver, der finder den personlige assistance.
Hvad kan personlig assistance bruges til
Du kan for eksempel få assistance til praktiske opgaver eller til at skabe struktur over dine opgaver. Nedenfor er givet nogle eksempler på, hvad personlig assistance bruges til:
- Finde, hente og uploade filer i journalsystemer / IT-systemer samt skabe overblik over de mange dokumenter, der ligger i systemet.
- Tjekke dueslag for post samt få struktureret og læst din post.
- Indskrive eller scanne papirer og gøre dem tilgængelige med tale, hvis det ikke er scannet godt ind og ikke står i den rigtige rækkefølge i filen efter scanning.
- Korrekturlæsning af tekster du har skrevet.
- Ledsagelse og synstolkning i arbejdsopgaver ud af huset. Det kan for eksempel være på kurser, til møder osv. Den personlige assistent kan blandt andet hjælpe med at skabe overblik over stedet og lokalet, finde mad osv.
- Personlig assistance kan bruges til kørsel fra arbejdspladsen og ud i arbejdsmæssige opgaver. Du kan ikke få personlig assistance til at køre fra dit hjem til din arbejdsplads (kun hvis det bliver vurderet, at dit hjem er din arbejdsplads).
Det afgørende for at få bevilliget personlig assistance er, at du kan udføre størstedelen af dine faglige opgaver selvstændigt, og at du selv træffer beslutningen om hvordan din personlige assistent skal assistere.
Sådan får du personlig assistance
Trin 1: Det er en god ide først at opsøge information og tale med dit jobcenter om dine muligheder. Du kan med fordel kontakte nøglepersonen i dit jobcenter omkring processen med at få personlig assistance.
Trin 2: Du skal søge om at få bevilget personlig assistance hos jobcentret. Læs mere om, hvordan du ansøger på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STARs) hjemmeside.
Trin 3: I samarbejde med din arbejdsgiver, taler I om de arbejdsopgaver du har i løbet af din arbejdsdag og hvor lang tid du bruger på dem. Derefter laver I sammen en vurdering af, hvilke opgaver du har brug for personlig assistance til.
Det er en god ide at være forberedt, så du kan fortælle jobcentret om dine udfordringer og konkrete behov. Du kan lave en oversigt over dine arbejdsopgaver i forhold til, hvad du kan selvstændigt og har brug for assistance til, og tage med til samtalen med jobcentret.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har lavet et dialogskema som du kan tage udgangspunkt i. Dialogskemaet ligger tilgængeligt på STARs hjemmeside. Du kan finde dialogskemaet her.
Nogle udfordringer i arbejdsopgaver kan løses med hjælpemidler og andre med personlig assistance, og det skal være afklaret inden du ansøger.
Så mange timer kan du få personlig assistance
Antallet af assistancetimer bliver bevilliget ud fra en konkret vurdering af det individuelle behov for assistance med det udarbejdede dialogskema som udgangspunkt. Det vil dog maks. kunne udgøre 20 timer ved en fuldtidsansættelse og markant mindre ved deltid eller fleksjob.
Få mere viden
Du kan læse mere om personlig assistance og finde blanketten til ansøgning på STARs hjemmeside.
Isbryderordningen
Hvad er isbryderordningen
Isbryderordningen er en særlig form for løntilskud som du har mulighed for at komme i, hvis du har et synshandicap og er nyuddannet og har taget en uddannelse, der varer mindst 18 måneder. Formålet med ordningen er, at man bliver hjulpet i gang med at få erhvervserfaring og får en fod ind på arbejdsmarkedet.
For at blive ansat i isbryderordningen, er der nogle særlige krav, der skal være opfyldt. Du kan læse mere om kravene for ansættelse på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STARs) hjemmeside.
Hvad indebærer en ansættelse i isbryderordningen
- Du kan blive ansat i isbryderordningen i både offentlige og private virksomheder.
- Din ansættelse i isbryderordningen kan vare i op til ét år.
- Du arbejder i virksomheden til overenskomstmæssig løn.
- Din arbejdsgiver får tilskud til din løn.
Du kan læse mere om, hvad en isbryderordningen på STARs hjemmeside.
Sådan kommer du i isbryderordningen
Trin 1: Det er dit jobcenter, der bevilliger isbryderordningen. Du skal derfor kontakte jobcentret, hvis du tænker, at isbryderordningen kan være relevant for dig. Du kan med fordel kontakte nøglepersonen i dit jobcenter for at høre nærmere om ordningen.
Trin 2: Du skal selv finde den virksomhed hvor arbejdsgiveren gerne vil ansætte dig. Processen med at finde en virksomhed kan foregå ved, at du selv opsøger virksomheden og kommer til samtale.
Du kan med fordel bruge arbejdsarket ‘den oplysende samtale’ til at forberede en samtale med en virksomhed. Du finder arbejdsarket under siden ‘refleksion & øvelser’.
Trin 3: Du skal kontakte jobcentret, når du har fundet en virksomhed og foreslå en isbryderordning. Jobcentret vil herefter guide dig i det næste skridt.
Få mere viden
Du kan læse mere om isbryderordningen på STARs hjemmeside.
Præsentér dit synshandicap
Der findes ikke noget nemt eller entydigt svar på, hvornår og hvordan du skal fortælle en mulig arbejdsgiver om dit synshandicap. Det handler i høj grad om, hvad der passer dig bedst.
Her får du fordele og ulemper i fire situationer:
- Fortæl FØR du søger i telefonen eller ved et besøg på arbejdspladsen
- Skriv det i ansøgningen eller i dit CV
- Fortæl det til jobsamtalen
- Fortæl det ALDRIG
Situation 1: Fortæl FØR du søger
Du kan kontakte en mulig arbejdsgiver via telefon eller ved et besøg på arbejdspladsen.
Fordele:
- Viser at du har det godt med dig selv og din udfordring.
- Viser selvsikkerhed og at du tror på, at du kan løse opgaverne.
- Arbejdsgiveren kan selv se/spørge til, hvordan du fungerer i hverdagen.
Ulemper:
- Arbejdsgiveren kan opfordre dig til ikke at søge stillingen.
- Arbejdsgiveren bliver skræmt og finder en undskyldning for ikke at læse din ansøgning.
- Arbejdsgiveren har haft en dårlig oplevelse med en anden person med et handicap og går ud fra, at du er på samme måde.
Situation 2: Skriv det i ansøgningen
Du kan lave en kort beskrivelse af dit synshandicap i din ansøgning eller i dit CV.
Fordele:
- Viser at du har det godt med dig selv og din udfordring.
- Viser selvsikkerhed og at du tror på, at du kan løse opgaverne.
- Du kan forklare dit synshandicap og skånebehov uden at være nervøs.
Ulemper:
- Arbejdsgiveren bliver skræmt og finder en undskyldning for ikke at indkalde dig til samtale.
- Arbejdsgiveren forstår ikke din forklaring og må ’nøjes med’ sine fordomme og bliver utryg.
- Du ved ikke, hvilken tvivl arbejdsgiveren har og får derfor måske ikke imødegået alle arbejdsgivers betænkeligheder.
Situation 3: Fortæl det til jobsamtalen
Fordele:
- Du bliver i første omgang kun vurderet på dine kvalifikationer og erfaring (din ansøgning).
- Du kan nuancere og uddybe, hvordan dit synshandicap påvirker dig og hvordan du kompenserer for det og tage højde for arbejdsgiverens tvivl.
Ulemper:
- Arbejdsgiveren kan føle sig snydt og blive bange for, hvad du ellers ikke har fortalt om (opleve at spilde sin tid).
- Arbejdsgiveren kan blive så fokuseret på dit synshandicap, at samtalen ikke når at handle om dine kvalifikationer.
Situation 4: Fortæl det ALDRIG
Fordele:
- Måske oplever du ikke, at dit synshandicap påvirker jobbet.
Ulemper:
- Dit behov for for eksempel hjælpemidler eller personlig assistance bliver ikke tilgodeset og du kan ikke holde til jobbet på længere sigt.
- Du skjuler en væsentlig del af dig selv og virker måske underlig på dine kolleger og arbejdsgiver.
- Du skal bruge meget energi på at skjule den side af dig selv.
- Hvis dit synshandicap skaber udfordringer i at udføre dine arbejdsopgaver, så har du pligt til at oplyse arbejdsgiveren om det.
Mærk situationen
Husk altid at mærke situationen, og forhold dig til arbejdsgiveren og arbejdspladsen før du tager en beslutning om hvordan og hvornår du vi fortælle om dit synshandicap. Hvis du for eksempel kontakter en arbejdsgiver før du søger stillingen, så kan du forsøge at danne dig et indtryk af, hvad for en type arbejdsgiver du er i kontakt med. Du kan med fordel forholde dig til de fire arbejdsgivertyper som du kan læse om her på siden.
Inspiration til hjælpemidler
Se IBOS forskellige film om hjælpemidler på IBOS YouTube kanal
Vil du vide mere, hop tilbage eller videre til:
Få inspiration og læs om andres erfaringer
Du er ikke alene. Læs og lad dig inspirere af andres erfaringer og rejse til at komme i job.
Du får også tips og tricks til elevatortaler, succeshistorier og veje videre.
Find det rette jobmatch med disse øvelser
Vi har samlet en masse arbejdsark, som vil give dig mulighed for at reflektere over din jobsøgning eller nuværende situation på arbejdsmarkedet.
Udgangspunktet med øvelserne er at blive klogere på, hvad der kan være det rette jobmatch for dig.
Tilbage til forsiden: Arbejdsmarkedsunivers
Herfra kan du finde din vej rundt i alle universets hjørner.
Tag et øjeblik til at se videoen med Mads, der fortæller om, hvorfor hjælpemidler er vigtige – og hvordan de kan gøre en forskel i hverdagen.
