Kategorier
Aktiviteter frivillig netværk Nyhed Pårørende Ung

Kom til BLINDSTOCK festival den 12. juni

Den 12. juni kl. 11 – 17 åbner vi dørene til årets mest stemningsfulde festival. Træd ind i vores grønne oase og oplev en dag, hvor alle sanser sættes i spil gennem musik, talks, streetfood, kunsthåndværk og sanselabs.

Tilmeld dig Blindstock via NemTilmeld

Oplev festivalområdet

Inde i IBOS’ gårdhave venter der: 

  • Smagsoplevelser: Nyd friskristet kaffe fra Blind Coffee, en socialøkonomisk virksomhed, samt lækre hjemmebagte cookies, snacks, sodavand og streetfood. 
  • Kunst & Håndværk: Gå på opdagelse i smukke, håndlavede tekstiler, smykker, keramik og vævede værker fra IBOS’ værksteder.
  • NYT: Sanselabs: Hvordan fungerer hverdagen uden syn?  I år introducerer vi fire sanselabs, der giver praktiske tips og tricks til hverdagen med nedsat syn – og giver seende chancen for at prøve at navigere uden brug af øjnene.   

Alle er velkomne! Venner og brugere af huset, men også nye ansigter, naboer og nysgerrige.

Se, og mærk stemningen til festivalen sidste år i video nedenfor!

Praktisk info

  • Dato: 12. juni
  • Tid: Festvalpladsen åbner kl. 11 og festivalen slutter kl. 17
  • Sted: IBOS’ grønne gårdhave
  • Gratis adgang: Alle er velkomne!

Festivalen er gratis, men tilmeld dig her – så vi kan sikre plads til alle.

Scenen: Musik og Talks

På scenerne vil der hele dagen optræde spændende artister. Endeligt program, beskrivelser og tidspunkter tilføjes løbende:

  • Knud Romer
    Forfatter og debattør Knud Romer vil tale om identitet – om at insistere på at være mere end sit handicap. Han vil også tale om at møde et system, der ikke altid imødekommer ens behov.
  • Ria Qvist
    Ria Qvist er en dansk singer-songwriter, der lader følelserne flyde gennem sin akustiske guitar. Hendes dansksprogede sange bevæger sig mellem folk og indie og skaber et univers fyldt med kærlighed, alvor, håb og mystik.
    Med en klar stemme, nærværende tekster og et fænomenalt guitarspil tryllebinder hun sit publikum og efterlader dem med en følelse af fordybelse og ægte.
  • UTAL
    Tidligere IBOS-elev, og X-factor deltager, John Clausens er frontfigur i sit eget band UTAL. De spiller egne numre og leverer powerpop, der giver garanti for en festlig stemning.
  • The Paragraphs
    IBOS’ eget husband og tidligere finalist i Handicap Melodi Grand Prix.
  • Jonas Jørgensen
    Synger egne sange i et eventyrligt univers fyldt med feer og monstre.

Sanselabs: Kom og få en hands-on oplevelse

  • Oplev at navigere uden syn
    Udfordr dig selv på vores mobilitybane med stok og mørklægningsbriller.
    ⌚Tidspunkter: 11.30-12.00 & 13.30-14.00
  • iPhone & iPad hacks
    Lær at bruge appen ’Genveje’ til smarte hurtige automatiseringer af dine yndlingsfunktioner fx dit mest lyttede radioprogram.
    ⌚Tidspunkt: 12.30-13.00
  • Talende køkkenredskaber
    Mød en airfryer, der taler og hør lidt om hvordan talende produkter kan gøre en forskel i et køkken.
    ⌚Tidspunkt: 14.30-15.00
  • Lysets betydning
    Oplev, hvordan lys og kontraster kan gøre en forskel i hverdagen.
    ⌚Tidspunkt: 15.30-16.00

Om BLINDSTOCK

BLINDSTOCK blev afholdt første gang i 2022. Det er en musikfestival med fokus på mennesker og kunstnere med synshandicap samt betydningen og vigtigheden af fællesskab og rollemodeller indenfor kunstens og musikens verden.

Tilbage til nyhedsoversigt