Igen i år åbner vi dørene til årets mest stemningsfulde festival den 12. juni. Træd ind i IBOS’ grønne oase og oplev en dag fyldt med musik, aktiviteter, mad, kunsthåndværk og fællesskab.
Blindstock 2025
Vi krydser fingre for, at sommervejret viser sig fra sin bedste side, når IBOS åbner dørene op til den hyggelige gårdhave. I år drømmer vi om at fylde stedet med en sprudlende blanding af musik, og kunstnere der spænder bredt fra klassiske klaver- og orgelkoncerter til pulserende pop, rock, blues og soul. Gårdhaven vil syde af liv, fyldt med lækre dufte fra madboder og friskristet kaffe fra Blind Coffee. Rundt omkring i boderne kan du finde smukt håndlavede værker – fra både vores værksteder og besøgende. Frivillige i deres farverige gule veste vil være til stede, klar til at byde velkommen, hjælpe og sprede masser af godt humør.
Alle er velkomne! Venner og brugere af huset, men også nye ansigter, naboer og nysgerrige.
Oplev festivalområdet
Inde i IBOS’ gårdhave venter der:
- Smagsoplevelser: Nyd friskristet kaffe fra Blind Coffee, en socialøkonomisk virksomhed, samt lækre hjemmebagte kager, snacks, sodavand og streetfood.
- Kunst & Håndværk: Gå på opdagelse i smukke, håndlavede tekstiler, smykker, keramik og vævede værker fra IBOS’ værksteder.
- NYT: Sanselabs: Hvordan fungerer hverdagen uden syn? I år introducerer vi fire sanselabs, der giver praktiske tips og tricks til hverdagen med nedsat syn – og muligheden for seende at prøve kræfter med at navigere uden brug af øjnene.
Scenen: Musik & Talks 
På scenerne vil der hele dagen optræde spændende artister. Endeligt program, beskrivelser og tidspunkter tilføjes løbende:
- Marie Louise
Sangstuderende fra konservatoriet. - UTAL
Tidligere IBOS-elev, og X-factor deltager John Clausens er frontfigur i sit eget band UTAL. De spiller egne numre, og leverer powerpop, der giver garanti for en festlig stemning. - The Paragraphs
IBOS’ eget husband og tidligere finalist i Handicap Melodi Grand Prix. - Jonas Jørgensen
Synger egne sange i et eventyrligt univers fyldt med feer og monstre.
Sanselabs: Kom og få en hands-on oplevelse
- Oplev at navigere uden syn
Udfordr dig selv på vores mobilitybane med stok og mørklægningsbriller.
Tidspunkter: 11.30-12.00 & 13.30-14.00 - iPhone & iPad hacks
Lær at bruge appen ’Genveje’ til smarte hurtige automatiseringer af dine yndlingsfunktioner fx dit mest lyttede radioprogram.
Tidspunkt: 12.30-13.00 - Talende køkkenredskaber
Mød en airfryer, der taler og hør lidt om hvordan talende produkter kan gøre en forskel i et køkken.
Tidspunkt: 14.30-15.00 - Lysets betydning
Oplev, hvordan lys og kontraster kan gøre en forskel i hverdagen.
Tidspunkt: 15.30-16.00
Oplev festivalen
Se, og mærk stemningen til festivalen sidste år i video nedenfor!
Praktisk info
- Dato: 12. juni
- Tid: Festvalpladsen åbner kl. 11 og festivalen slutter kl. 17
- Sted: IBOS’ grønne gårdhave
- Gratis adgang ved tilmelding: Alle er velkomne!
Festivalen er gratis, og dørene åbne for alle.
Tilmelding åbner snart.
Om BLINDSTOCK
BLINDSTOCK blev afholdt første gang i 2022. Det er en festival med fokus på mennesker og kunstnere med synshandicap samt betydningen og vigtigheden af fællesskab, et fælles sprog, brobygning og rollemodeller indenfor kunstens og musikkens verden.






