Har du lyst til uforglemmelige sommerdage sammen med andre unge? Så sæt kryds i kalenderen den 1.- 2. juli 2025, hvor IBOS åbner dørene for endnu et sommertræf, for unge 17 – 29 år.
Kom og vær med til sommertræf den 1.-2. juli 2025! Vi lover to dage fyldt med sjov, fede oplevelser og masser af fællesskab. Det er din chance for at blive en del af et stærkt fællesskab med andre unge, der også lever livet med en synsnedsættelse.
Sæt kryds i kalenderen ❎
Tilmeldingen åbner i januar 2025!
Sådan holder du dig opdateret
Vi løfter lidt efter lidt sløret for programmet – men vi lover, det bliver godt! Indtil da:
📄Tilmeld dig vores mailingliste ved at skrive til ibos@kommunikation.dk husk at oplyse navn, telefonnummer og by.
🔷 Bliv medlem af Facebook-gruppen: Sommertræf på IBOS
Hvor, hvornår og hvordan
- Sommertræf bliver afholdt tirsdag den 1. juli – onsdag 2. juli 2025
- Sommertræffet vil starte og slutte på IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede, på Rymarksvej 1, i 2900 Hellerup.
- I år bliver det et to-dags-event, men i fremtiden vil det strække sig over flere dage.
- Hvis du bor langt væk, kan du overnatte på IBOS dagen før og efter – bare tag din dyne eller sovepose med. Kontakt Nina på 29 17 40 67 eller mail b91m@kk.dk for at høre mere.
Sommertræf 2024
Her er et par fotos med tilbageblik på vores fantastiske tur til Roskilde Festival sidste år! En dag fyldt med musik og fede oplevelser. Tak til alle, der var med – vi glæder os til sommertræf 2025.