Studiestart

Der afholdes hvert år i august kurset Studiestart for dig, der skal starte på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

It-startpakken

Hvis du har brug for en it-startpakke – og har fået en SPS-bevilling – så vil du få den udleveret på startpakkedagene.

Startpakken indeholder som udgangspunkt en bærbar Windows pc med Office pakken og blinde- og svagsynskompenserende programmer. Fælles for de tre startpakker er, at man ved udleveringen på IBOS, får en kort introduktion til startpakken, samt udredning af øvrige hjælpemiddelbehov til studiebrug, fx lys og hjemmearbejdsplads.

Efterfølgende vil man blive tilbudt fjernsupport og/eller e-læring.

Gode råd og studievejledning

Udover udlevering og instruktion i at bruge startpakken, så får du gode råd fra studerende med et synshandicap, et oplæg fra Nota omkring brug af deres bibliotek og mulighed for at stille spørgsmål til IBOS’ studievejledere.

Praktiske informationer

  • Dagene foregår på IBOS, Rymarksvej 1 i Hellerup. Opfølgning og support er online.
  • Man får udleveret en it-startpakke, hvis man har behovet.
  • Pakken indeholder en bærbar Windows pc med Office pakken og blinde- og svagsynskompenserende programmer.
  • Kurset afholdes 2 gange årligt over 2 dage fra kl. 9-16.
  • Det er gratis, men kræver tilmelding, og en SPS-bevilling Tilmeldingen til kurset åbner på kursussiden i april. Følg med på kursussiden.
Sarah

”Det har betydet, det ikke har været en særlig hård studiestart”

Sarah Svendsen mener, at alle, der skal starte på en uddannelse, skal tage kurset Studiestart. Inden gymnasiestart følte hun, at hun havde styr på det hele. Hun tilmeldte sig alligevel for en sikkerheds skyld. Det har hun ikke fortrudt. For hun er sikker på, hun ikke havde haft en lige så god studiestart uden.

Mød Sarah i artiklen