Om mig: Mads
Jeg hedder Mads og er 20 år. Da jeg var lille fik jeg kræft i begge øjne. Efter forskellige behandlinger fik jeg fjernet det ene øje, da var tre år og det andet, da jeg var seks år.
Jeg har taget en ungdomsuddannelse: HTX med studieretning i matematik og kemi. Her fortæller jeg om mit studievalg og mine erfaringer fra studietiden.
Valg af ungdomsuddannelse: ”Jeg var faktisk i tvivl helt op til dagen, hvor jeg valgte”
Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab. Så jeg vidste, at det var i den retning, jeg skulle, da jeg skulle vælge en studieretning. Jeg var dog i tvivl, om jeg skulle tage en naturfaglig linje på STX eller HTX. Og jeg var faktisk i tvivl helt op til dagen, hvor jeg valgte. Men da jeg skulle sætte krydset, så faldt det bare på plads: HTX føltes rigtigt.
Inden valget talte jeg selvfølgelig med studievejledere, lærere og mine forældre. Og så var jeg på brobygning. Der var bare noget over stemningen, da jeg besøgte HTX. Noget, som tiltalte mig. Det virkede nede på jorden og virkelighedsnært. Der var også mange fag, der interesserede mig. Jeg er ikke så meget til idræt og sproglige fag og her kunne jeg vælge mange naturvidenskabelige fag. Blandt andet meget specialiserede teknikfag, fx bioscience, hvor der er mange projekter. Man får fingrene ned i noget, der er kompliceret. Det var fedt med et sted, hvor der er plads til fordybelse.
Et miljø, hvor man snakker sammen og hjælper hinanden
Jeg havde både biologi, kemi, fysik og biosience. Så der er ret meget laboratoriearbejde. Og det var selvfølgelig en del af mine overvejelser i forhold til mit syn. Men jeg sprang ud i det.
Jeg klarede det med en sekretær, og så foregik det meste i grupper. Så jeg stod ikke med det hele selv. Og den måde man arbejder på, det synes jeg, er en af de allerbedste ting ved uddannelse. Det er meget åbent, hvordan man vil løse en opgave. Der er plads til, man kan sidde i stilhed og nørde selv. Og hvis man har brug for at sidde i en gruppe og snakke det igennem, så er der også plads til det.
Der er et miljø, hvor det er naturligt, at man snakker sammen og hjælper hinanden. På den måde lærer man af hinanden og det giver et afslappet miljø.
Så jeg fandt så ud af, at det ikke var noget problem i forhold til mit syn. For der er så meget arbejdsfordeling i en gruppe. Hvis jeg ikke kunne hælde syre op, så kunne jeg fx tage notater, mens de andre observerede. Eller være den, der holdt styr på, at forsøget blev gjort i den rigtige rækkefølge. Der var altid noget at lave. Sådan er det også på arbejdsmarkedet. Alle har styrker og svagheder, så man supplerer hinanden.
En helt særlig tankegang og tilgang
I sidste ende var det bedste ved uddannelsen alle menneskerne. Både mine kammerater og lærerne. Kulturen. Der var en særlig tankegang og tilgang: Vi har et muligt problem her, så hvordan løser vi det? Det var aldrig fokus på, om det var et problem, der overhovedet kunne løses. Men altid: Det finder vi ud af. Det skal vi nok løse.
Jeg brugte for eksempel også mange studietimer sammen med en af mine lærere. Jeg skulle lære LaTeX. Og jeg kunne bare mærke på min lærer, at han glædede sig til vores ugentlige møder. Det synes han var spændende. Og det var bare fedt at opleve. Det var det samme med mine medstuderende fra klassen. De var altid klar til, at vi skulle finde en måde, hvor jeg kunne være med til det hele. Så der gik det bare derudad.
Hjælpemidler og støtte
Jeg havde en standard IT-pakke for JAWS-brugere og så havde jeg min Polaris, et punktnotatapparat. Så kunne jeg følge med, uden at skulle høre efter min talsyntese.
Min computer blev brugt til det tunge arbejde med at skrive stil og opgave. Og så havde jeg min tegneplade til at tegne på, fx grafer. Og så lånte jeg et kemisk molekylebyggesæt af skolen. Hvis vi skulle lave et eller andet i kemi, hvor vi skulle undersøge molekyler. Så kunne jeg visualisere det.
Jeg havde også en sekretær. Her valgte jeg en fra klassen. Det synes jeg gav bedst mening, for så var vedkommende der, hvis havde brug for det. Det fungerede godt.
En af de største udfordringer på studiet var nok kommunikation og IT. Fx billeder og andet visuelt. Men som sagt skulle de fleste opgaver laves i grupper. Så jeg kunne tale med om det teoretiske, men så var jeg fx ikke med til at redigere et foto. Men jeg var med til at tale om det, så jeg var med i processen.
Der var for eksempel også en studietur til Amsterdam, hvor jeg bare fulgtes med mine kammerater, når vi skulle rundt.
Så de små detaljer ordner sig altid, for folk vil gerne hjælpe.
Gode råd: Følg din interesse og mavefornemmelse
Mit bedste råd er, at du skal følge din interesse. Og så er det en god idé at besøge uddannelserne, så du kan mærke stemningen og høre om fagene. Herefter skal du følge din mavefornemmelse. For alle de små udfordringer, de skal som sagt nok løse sig. Der er masser af folk – både studiekammerater og lærere – der virkelig gerne vil hjælpe. Mennesker er bare generelt rigtig flinke. Man skal bare huske at bruge ressourcerne omkring sig.
Det var det, der virkede supergodt for mig. Jeg endte det helt rigtige sted. Og jeg endte også et godt sted. Med et gennemsnit: 11,8. Det har bekræftet mig at, at man kommer langt, hvis man brænder for det.
Nu skal jeg finde ud af hvilken universitetsuddannelse, jeg vil søge ind på. Så jeg tager et sabbatår, så jeg kan besøge universiteterne og tale med studievejledere.