Kategorier
Arbejdsmarked Kursus fagfolk Nyhed Uddannelse

Gratis uddannelsesdag for fagpersoner, der arbejder med beskæftigelse

Ved du og dine kolleger nok om personer med syns- og høretab samt deres udfordringer på arbejdsmarkedet? 
Succesen bliver gentaget, i samarbejde med Castberggård Job- og Udviklingscenter, og en ny runde af uddannelsesdage, der styrker fagpersoner, der arbejder med beskæftigelse fx i jobcenter eller som jobkonsulent, er sat i kalenderen og tilbydes gratis.

Vi vil gerne dele vores viden

Derfor inviterer Castberggård Job- og Udviklingscenter, Danmarks eneste jobcenter for døve og personer med høretab, og IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede til uddannelsesdag med fokus på udfordringer, særlige hensyn og indsatsmuligheder for vores målgrupper. Hvis ikke du kan komme til en af vores uddannelsesdage, så bestil os til et personalemøde.

Få viden om

  • Medfødte og erhvervede synsnedsættelser
  • Uddannelsesafklaring og virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats for blinde og svagsynede
  • Erhvervsaktive med høretab: Forskning, cases og praksiserfaring
  • Erhvervsaktive døve: Forskning, cases og praksiserfaring
  • Særlige rettigheder for målgrupperne inkl. case-eksempler

Vi afholder uddannelsesdag 4 steder i Danmark i 2022

Det er gratis at deltage i en af vores uddannelsesdage, men tilmelding kræves. Tilmeld dig via link nedenfor:

Uddannelsesdagen varer fra kl. 8.30-15.30 inklusiv morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

Tilmelding efter først-til-mølle- princippet

Yderligere oplysninger på tlf. 76 58 73 17 eller jobcenter@cbg.dk

Tilbage til nyhedsoversigt

FACTS

Om mennesker med døvhed og høretab

1
11 % af danskere i den erhvervsaktive alder oplever store problemer med at følge med i samtaler på deres arbejde på grund af hørelsen.

2
I en repræsentativ undersøgelse fra 2016 svarede 60 % nej til, at døve personer ville kunne passe hans eller hendes arbejde.

3
Høretab og døvhed har store konsekvenser for både den enkelte borger, arbejdspladsen og samfundet.

4
Antallet af personer, der er generet af tinnitus er stigende og senest opgjort til 600.000. Dette øger kravet til at kunne energiforvalte sin hverdag, så man både kan fungere på arbejde og privat.

Om mennesker med blindhed og synstab

1
Mennesker med blindhed eller nedsat syn har en af de laveste beskæftigelsesfrekvenser i Danmark. Kun 38 % er i beskæftigelse, når personer i støttet beskæftigelse medregnes.

2
I ordinær beskæftigelse er der 22 % blinde og personer med alvorlig synsnedsættelse.

3
At skulle arbejde uden syn betyder rigtig meget for jobmuligheder og jobkompetencer i en stærkt visuel verden.

4
For at fungere på en arbejdsplads skal man som blind eller svagsynet arbejde ved hjælp af teknologiske og praktiske hjælpemidler.


Link tilbage til nyhedsoversigt