Kategorier
Nyhed

Kom og oplev stemningen: BLINDSTOCK festival hos IBOS den 13. juni

Igen i år åbner vi dørene til årets mest stemningsfulde festival den 13. juni fra kl. 11–17. Træd ind i IBOS’ grønne oase og oplev en dag fyldt med musik, mad, kunsthåndværk og fællesskab.

Tilmeld dig Blindstock via NemTilmeld

Vi håber, at sommervejret viser sig fra sin bedste side, mens IBOS’ to scener fyldes med alt fra klaver- og orgelkoncerter til pop, rock, blues og soul. Mærk energien foran den store scene, nyd duften af kaffe fra Blind Coffee i sommervinden, og udforsk boderne med lækkerier og håndlavede værker i høj kvalitet fra vores værksteder. Frivillige, i gule veste, står altid klar til at hjælpe og sprede godt humør.

Alle er velkomne! Venner og brugere af huset, men også nye ansigter, naboer og nysgerrige.

Se, og mærk stemningen til festivalen sidste år i video nedenfor!

Praktisk info

  • Dato: 13. juni
  • Tid: Festvalpladsen åbner kl. 11 og festivalen slutter kl. 17
  • Sted: IBOS’ grønne gårdhave
  • Gratis adgang: Alle er velkomne!

Festivalen er gratis, men tilmeld dig her – så vi kan sikre plads til alle.

Foreløbig musikprogram

  • The Paragraphs
    IBOS’ husband, spiller egne værker. Tidligere finalist i handicap Melodigrandprix.

  • John Obhasa Clausens Band
    Sanger og guitarist uddannet fra musikkonservatoriet i Esbjerg. John spiller funky rock. Nogen kender John fra programmet X-faktor, hvor han deltog i liveprogrammerne i 2020.

  • Aksel Christoffersen
    Axel er 22 år og født blind. Han begyndte allerede som 2-årig at spille klaver, og som 4-årig at gå til klaverundervisning. Han har i det første stykke tid, fået undervisning i klassisk musik, og siden hen i jazz, frem til 2018. Siden 2018 har Axel selv arbejdet med musikken, med klassisk som sit primære fokus, med komponister som Bach, Chopin, Grieg & Debussy.

  • Jonas Greis’ Ekstreme Univers
    Jonas synger sine egne sange, som udspringer af et fantasiunivers som befolkes af ekstreme robotter, mareridt-væsener og feer. Han bakkes solidt op af ”The Paragraphs”.

Om BLINDSTOCK

BLINDSTOCK blev afholdt første gang i 2022. Det er en musikfestival med fokus på mennesker og kunstnere med synshandicap samt betydningen og vigtigheden af fællesskab og rollemodeller indenfor kunstens og musikens verden.

Tilbage til nyhedsoversigt