Kategorier
Nyhed

Få overblik over dine muligheder for hjælp til kommunal- og regionalvalget

IBOS har samlet et overblik til dig, så du kan se, hvilken hjælp du kan få til kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021 og hvilke hjælpemidler, der er klar til dig i stemmeboksen.

Få hjælp til at stemme

Du kan få hjælp til at læse stemmesedlen og til at sætte dit kryds. Du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig. Enten kan du vælge en af de to valgstyrere/valgtilforordnede, der er på valgstedet eller du kan have en person med, du selv har valgt. Hvis du selv har en med, så henvend dig og fortæl, hvem der skal hjælpe dig.

Du kan få samme hjælp til at brevstemme i borgerservice i din kommune.

Hjælpemidler i stemmeboksen

Når du skal stemme, så er det muligt at bruge nedenstående hjælpemidler i stemmeboksen.

Hjælpemidler, der er på alle valgsteder:

  • Sort pen (en sort tusch)
  • Lup (forstørrer teksten op til fire gange)
  • LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve)

Hjælpemidler, der er på udvalgte valgsteder:

  • Hæve-/sænkebord
  • CCTV (apparat, der forstørrer teksten)

Hvis der ikke er et hæve-/sænkebord eller CCTV på dit valgsted og du har brug for det, så kan du søge om at skifte til et andet valgsted i din kommune. Kommunen skal have din ansøgning senest mandag den 8. november 2021 kl. 12.00.

Vil du vide mere?

Læs mere om reglerne for at få hjælp til at stemme og om hjælpemidler på Indenrigs- og Boligministeriets valg-hjemmeside.

Du kan også kontakte din kommune, hvis du har spørgsmål. Fx til hvilke hjælpemidler, der er på dit valgsted eller hvor du skal brevstemme eller hvordan du søger om at flytte valgsted.

Tilbage til nyhedsoversigt