For Karoline har det været sundt at komme hjemmefra og flytte ind på Springbrættet på IBOS. Her forbereder hun sig på at bo på egen hånd, efter hun mistede synet.
27-årige Karoline boede skiftevis hos sin far og sine bedsteforældre, da hun mistede synet for halvandet år siden, fordi et forhøjet tryk i hjernen pressede på synsnerverne, som dannede arvæv. Pludselig stod hun i en helt ny situation, hvor hun ikke længere havde de helt basale færdigheder til at klare sin hverdag.
Det er et ophold på IBOS’ kollegiefællesskab Springbrættet ved at vende op og ned på i en grad, så Karoline nu drømmer om at tage en ungdomsuddannelse og senere uddanne sig inden for shipping.
Nye færdigheder og strategier
I dag er Karoline blind på højre øje og har lidt lyssans på venstre øje, og efter seks måneders rehabilitering flyttede hun i november 2021 ind i Springbrættet. Her øver hun sig i at flytte hjemmefra, imens hun deltager i IBOS’ Ungekursus og får undervisning i fx dansk, matematik, samfundsfag, punkt, mobility og ADL.
”Både jeg selv og mine forældre er begejstrede for stedet, der er helt nyistandsat. Jeg skal bo her et halvt år, fordi jeg ikke føler mig klar til at flytte for mig selv. Det kan jeg selvfølgelig sagtens på sigt, men lige nu mangler jeg nogle færdigheder og strategier til fx at lave mad, gøre rent, købe ind og bruge offentlig transport,” siger Karoline.
Hjælpemidler, støtte og selvstændighed
Karoline er især glad for at kunne få støtte af personalet i Springbrættet.
”Jeg tager generelt tingene roligt og bekymrer mig ikke så meget. De fleste udfordringer kan ofte vente til næste dag, hvor jeg vender det med pædagogen Christian, som er rigtig god at sparre med fx om mine tanker. Han hjælper mig også med andre ting, som da han var min ledsager, fordi en pakke til mig pludselig endte i en pakkeboks.”
Karoline har også gavn af forskellige hjælpemidler, hun lærer at bruge.
”Hvis det er aften, og jeg har en udfordring, så finder jeg ofte en løsning selv. Jeg bruger bl.a. Google, som da jeg havde købt forårsruller og ikke vidste, hvordan de skulle tilberedes! Jeg har også en Google Home, som jeg kan spørge om alt. Derudover har jeg mange andre hjælpemidler fx en farvetester, der hjælper mig i hverdagen.”
Hun bruger også andre digitale muligheder som hjælp.
”Jeg er glad for app’en Be My Eyes, hvor jeg kan ringe op og få hjælp fra et par seende øjne. Jeg Facetimer også med mine veninder og familie som fx en aften, da jeg tabte mine piller på gulvet og bad min mor om hjælp! Hun guidede mig, og vi grinede sammen, imens jeg kravlede rundt på gulvet.”
Mulighed for at klare sig selv
Karoline synes, det er godt med støtte fra familie og personale, men det allervigtigste er at lære og øve sig i at klare sig selv.
”De ansatte kan lære mig meget, men jeg lærer mindst lige så meget af at stå på egne ben. Jeg er positivt overrasket over, hvor meget jeg har lært mig selv. For du finder ud af tingene undervejs. Det har været sundt for mig at komme væk hjemmefra. Min far tog meget over og gjorde tingene for mig – det tror jeg, mange forældre kommer til. Min far vidste godt, at jeg blev sur, men han kunne ikke lade være, for det er hårdt at se sit barn have det svært. Men det er en bjørnetjeneste. Man skal kunne klare udfordringerne selv, og det har jeg lært her. Der har været udfordringer, men jeg har selv kæmpet mig igennem dem,” siger Karoline
Fællesskab med andre
Springbrættet kan huse tre unge, der har hvert sit værelse og fælles stue, køkken, bad og have. Karoline sætter pris på, at de unge kan hjælpe og lære af hinanden.
”Jeg er stort set aldrig i dårligt humør og griner hele tiden. Jeg får tit at vide, at jeg spreder godt humør, og jeg vil gerne hjælpe andre i samme situation. Hvis jeg kan lære en anden noget eller få nogen, der har en dårlig dag til at smile eller grine, så har jeg selv en god dag,” siger hun.
Karoline har samlet sin top tre over de bedste ting ved at bo i Springbrættet.
”Jeg kan allerbedst lide friheden ved at bo her. Og dermed også selvstændigheden. Min nummer to er, at jeg lærer noget hele tiden. Så meget at jeg nogle gange kan føle, at mit topstykke er ved at springe af,” griner hun, og fortsætter med nummer tre:
”Venskaber! Alle de kammerater og venner man får her på IBOS. Det er nærmest en familie. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Men man bliver bare nære på en anden måde. Og det kan jeg godt lide.”
Om Springbrættet
- Man bor typisk i kollegiefællesskabet i 6-12 måneder og får lagt en plan på baggrund af sine ønsker og behov.
- Springbrættet er for ressourcestærke unge, der overvejer at flytte hjemmefra.
- Få mere at vide om Springbrættet hos teamleder Ditte Juul Pedersen på 39 45 25 89.