Kategorier
Kursus fagfolk Nyhed Podcast Uddannelse

Ny podcast-serie: Konference Syn & Hjerne 2023

Hvert andet år afholdes konferencen Syn & Hjerne. Vi har samlet udpluk fra årets konferencen i en podcast-serie. God fornøjelse.

I slutningen af marts var omkring 90 synsprofessionelle fra hele Norden samlet på LEGOLAND Hotel & Conference til konferencen Syn & Hjerne. En konference, der har fokus på følger og vanskeligheder ved hjerneskader og hjernepåvirkninger kombineret med en synsnedsættelse.

Konferencen løber over to dage og er i samarbejde med NorVIS.

Podcast 1: Syn & COVID

Podcast 1 fra konferencen Syn & Hjerne handler om COVID.

Speciallæge Jane Agergaard troede ikke, at COVID ville komme til Danmark. Men pandemien kom. Og selvom sygdommen nu fylder mindre, så fylder den fortsat meget for de mennesker, der lever med senfølger. Det ved Jane Agergaard noget om. Hun er leder af et epidemiologisk forskningsprojekt, der hedder “Følger efter COVID19.” Og det fortæller hun om i podcasten.

Herefter skal I møde forsker Jan Johanson, som er taget turen fra Karolinska Instituttet i Stockholm for at fortælle om, hvordan COVID kan påvirke øjnene og synet.

Lyt til podcast 1. Syn & COVID

Podcast 2: Syn & svimmelhed

I podcast 2 fra konferencen Syn & Hjerne møder I neurooptometrist Tony Pansell. Han er forsker på Karolinska Instituttet i Stockholm og han vil fortælle om svimmelhed efter hjerneskade på grund af synet.

Lyt til podcast 2. Syn & svimmelhed

Podcast 3: Syn & udtrættethed

Podcast 3 fra konferencen Syn & Hjerne handler om udtrættethed. Her møder I neuropsykolog Anders Degn Pedersen, der fortæller om udtrættethed.

Lyt til podcast 3. Syn & udtrættethed

Tekst-version

Vil du læse en tekst-version af podcast-serien, så kommer der snart en transskriberet version af podcast-serien til dig her i dette afsnit.

Vil du høre flere podcasts?

Vi har samlet vores podcasts. Find dem på podcast-siden.

Tilbage til nyhedsoversigten