Winnie Vestergaard har haft hunde i sit liv lige fra barnsben. Og hun har kastet sin kærlighed på hvide schæfere, som hun opdrætter til familiehunde og siden 2013 også har trænet til førerhunde. I anledning af førerhundens dag deler hun sin viden om menneskets kloge firbenede ven. Og giver et indblik i, hvordan hunden gør en verden til forskel for mennesker med synshandicap.
Jeg er taget turen til Fyn. Til et gult parcelhus med en kæmpestor gårdsplads i den lille by Gislev. Her bliver jeg mødt af en hvid schæfer, der kommer løbende over gårdspladsen. Den gør og ser mig an.
”Velkommen. Hils på Data”.
Efter hunden Data, kommer en kvinde gående. Winnie Vestergaard er 40 år, og Data er hendes førerhund, der lige nu har fri, og indtil jeg kom, solede den sig i haven. Winnie Vestergaard er blind. Her på ejendommen bor hun, opdrætter hvide schæfere og træner førerhunde.
”Det kan du ikke, du kan ikke se”
Lige siden Winnie Vestergaard var et år gammel, har hun haft hunde i sit liv. Først fik familien en farvet schæfer, og efter den kom endnu en schæfer og herefter en pomeranian. Senere har hun også haft en dansk-svensk gårdhund og en labrador.
”Jeg er egentlig uddannet dyrepasser med speciale i heste. Men det blev lige farligt nok, da det sidste syn forsvandt. Så kastede jeg min kærlighed på hunde. Og jeg har altid haft en drøm om at træne førerhunde,” siger Winnie Vestergaard
Drømmen om at træne førerhunde blev mødt med skepsis.
”Den gængse holdning var, ’Det kan du ikke, du kan ikke se.’ Og det kunne jeg jo et eller andet sted godt forstå, men jeg havde det også sådan, ’Jamen, der er jo ikke nogen, der har prøvet. Er der?’ I 2013 fik jeg en foderværts-hvalp, en labradorblanding, fra Brugernes Førerhundeordning, BFO. Altså en hvalp, jeg skulle passe og pleje, indtil den blev gammel nok til at blive uddannet til servicehund. Og da han blev ca. otte måneder, så ringede jeg til en konsulent hos BFO, og spurgte, om jeg ikke måtte prøve at træne kommandoer med den, fx gå langs vejen. Det måtte jeg heldigvis. Og det gik rigtig godt,” fortæller hun
Det var starten på realiseringen af drømmen om at træne førerhunde. Labradorblandingen blev testet – og godkendt – af en seende instruktør i sommeren 2014.
”Jeg husker tydeligt dagen, da han ringede og sagde, at hunden var blevet godkendt som førerhund. Jeg gik lige herude på gårdspladsen – og han sagde, ’Der var ikke noget, han kunne sætte en finger på’. Så det kan jeg tydeligt huske. Det var den første førerhund, som nu var blevet godkendt. Det var fedt. Det var rigtig fedt,” mindes Winnie Vestergaard
Winnie Vestergaard ved, hvilken forskel en førerhund – og hendes arbejde – gør:
”En førerhund gør hele verden til forskel. Hvis jeg ikke havde en førerhund, så ville jeg ikke kunne gå i Brugsen på egen hånd eller tage til Odense. Jeg ville ikke selv kunne hente mine børn i skolen eller tage ud til min veninde. Der er mange ting, jeg ikke ville gøre. Data er min sikkerhed. Min frihed. Og det er jo også det, jeg godt kan lide, at jeg hjælper andre med. Når jeg er ude at aflevere førerhunde, jeg har trænet, til andre blinde, så ved jeg, hvilken ny verden, der kommer til at åbne sig for dem. De kan komme ud og gå selv. Få frihed – og et helt andet tempo på.”
Den hvide schæfer egner sig som førerhund
Winnie Vestergaard har ni hvide schæfere og en brun labrador, der skal være førerhund.
”Jeg opdrætter hvide schæfere, fordi de er utrolig loyale. Hunden er meget på dig som bruger. Hvis jeg tager Data med i Bilka og der er nogen, der siger, ’Nårh, hvor er han flot.’ Så siger Data, ’Det ved jeg godt’ og så går han videre. Har jeg en labrador med i Bilka, og der er nogen, der siger, ’Nårh, hvor er du sød,’ så siger labradoren, ’Yes, det er jeg. Vil du ikke klappe mig?’ Det er selvfølgelig at generalisere racerne, men sådan er det overordnet: labradoren er mere allemandseje, hvor schæferne mere er brugernes,” forklarer Winnie Vestergaard og fortsætter:
”Jeg træner førerhunde for BFO. Og det er ikke alle hunde, der kan blive det. Førerhunde må gerne være nysgerrige og tage initiativ, men jeg plejer at sige: ’Det skal være en hund, der hellere vil gå udenom vejarbejde end at hoppe ned i bunden for at se, hvad der er dernede’. Og det kan du først fornemme, når du har hunden i hånden. Du kan ikke bare sige, ’Den der, den kan bruges’”
Derfor skal hundene testes.
”Vi har hundene i et testforløb på 21 dage, inden de kommer i rigtig træning. Her går de med os i bøjle, kommer med på banegården, i storcentre og alle mulige andre steder, hvor vi kan vurdere, om de er egnede. I BFO bruger vi også labradorer, labradorblandinger, golden retrievere, labradoodler og så har vi lige taget en helt nu race ind, der hedder altdeutscher schäfer. De ligner den hvide schæfer i bygning og struktur – de er bare sorte eller farvede. Og altid langhårede. Så har vi også storpudlen. De er mest til folk med allergi,” siger hun
Hvordan træner man en førerhund?
Winnie Vestergaard fortæller om træningen:
”Jeg starter med at træne hundene i en almindelig k9-sele. Altså uden bøjle. Og så lærer de, at når de får selen på, så må de ikke snuse, bare gå ved siden af. Og den skal lære, at når selen er på, er den på arbejde og når selen bliver taget af, så har den fri og er en helt almindelig familiehund. Herefter lærer hunden de kommandoer, som en førerhund skal kunne: find dør, drej til højre, drej til venstre, find kant, find fortov, find trappe og alle de her ting. Her starter jeg altid med at træne på nogle af de ruter, jeg kender i byen. De ruter, jeg kender lige så godt som min egen bukselomme. Ruter, hvor jeg ved 100 %, hvor de skal gå henne, for at de går rigtigt. Så jeg er sikker på, de ikke får fejlindlæring.”
Sådan forløber de første par uger. Så skal hundenes træning udvides. Gøres mere udfordrende.
”Når jeg træner nye og større steder, fx på banegården eller i Bilka, så har jeg en seende med for at sikre, at der ikke sker fejlindlæring. Fx for at se, om hunden nu reelt går på fortovet og ikke på cykelstien. Og når hunden har styr på det hele, så udskifter jeg den almindelige sele med en førerhunde-bøjle. Jeg vil ikke have, hunden laver fejl med bøjlen på. For det er jo førerhundens arbejdstøj og når den skal lave sit arbejde, skal jeg ikke blande mig. Førerhunden skal styre mig og ikke omvendt,” forklarer Winnie Vestergaard
”Så sådan træner jeg en førerhund og det plejer altid at gå godt. Og vi plejer at joke med, at når jeg kan gå i Odense med førerhunden uden at få buler, så er den færdigtrænet,” smiler Winnie Vestergaard
Førerhunde er også familiehunde
Selvom en førerhund er på arbejde, når den har bøjlen på, så skal der altid være plads til, at førerhunden kan opføre sig som hund, mener Winnie Vestergaard:
”Den del med, ’Hvornår er jeg på arbejde, og hvornår har jeg fri?’, det er jo det sværeste for hunden at lære. For det er jo en hund. Når den er på arbejdet, forlanger vi, at den skal ignorere mennesker og hunde, og når den har fri, så forventer vi, at den skal kunne lide alle mennesker og hunde. Og det spiller jo ikke altid. Min førerhund Data, kan fx godt finde på at tage kontakt til nogen, og så må jeg jo bare sige ’nej, gå frem’. Men det er svært for hundene. Og jeg mener, det er vigtigt, at en hund skal have lov til at være hund. Der skal være plads til, at den kan kigge lidt rundt en gang imellem, fx når der kommer en anden hund gående. Og når den så har kigget, så skal den gå frem. Det er et levende væsen. Ikke en robot.”
Vi kan alle hjælpe førerhunden med at gøre dens arbejde nemmere.
”Det er nemmere for hunden – og for os blinde – hvis man bare går forbi en førerhund, når den har arbejdstøj på. Selvfølgelig kan vi også lide at få at vide, at vi har en sød, flot eller dygtig hund. Men hvis man vil sige det, så er det en god idé at kigge på brugeren, når man siger det og ikke henvende sig direkte til hunden. For når man har øjenkontakt med hunden, så mister den fokus på sit arbejde,” forklarer Winnie Vestergaard og tilføjer:
”Nogle førerhunde kan jo også godt administrere at blive klappet. Det kan Data for eksempel. Og nogle brugere tager også gerne bøjlen af førerhunden, så den kan blive klappet, og folk kan få lov at hilse. Bare spørg brugeren.”
”Det er jo bare sjovt og udfordrende, at gøre ting, som andre siger, vi ikke kan”
Winnie Vestergaard bruger størstedelen af sin tid på sine hunde.
”Det er jo det, jeg bruger 90 % af min tid på: At træne førerhunde og opdrætte hvide schæfere. Og der er ikke noget, der er bedre, end når vi er på kurser og hundetræf og jeg møder nogle af de hunde, jeg har trænet og folk fortæller, hvor glade de er for dem og hvilken frihed det giver. Det giver mig meget. Jeg er glad for, jeg ikke lyttede til dem, der sagde, man kan ikke træne førerhunde, når man ikke kan se. Vi blinde laver mange ting, som blinde ”ikke skal” eller ”ikke kan”, normalvis. Det er jo bare sjovt og udfordrende, at gøre ting, som andre siger, vi ikke kan.”
Om Winnie Vestergaard
- Har tre børn og er uddannet dyrepasser med speciale i heste.
- Har en kennel, hvor hun opdrætter familiehunde og træner førerhunde.
- Har øjensygdommen Stargardt (kalkpletter på nethinden), der gør, hendes syn løbende er blevet værre. Nu har hun kun lyssansen tilbage, som gør hun kan skelne mellem nat og dag.
- Hun fik sin første førerhund som 24-årig.
Om førerhunden Data
- Data er 8 år.
- Han blev født hjemme i Winnie Vestergaards stue.
- Data har mange gode egenskaber og har derfor lavet mange ting: Udover at have været førerhund siden han var 2,5 år, så har han også været brugt til avl, som hyrdehund (får og ænder) og han har løbet biathlon.
- Han er, ifølge Winnie Vestergaard, en glad gadedreng.
