Kategorier
Nyhed

Folketingsvalg 2022: Sådan sætter du krydset

Til folketingsvalget 2022 er der flere muligheder for at dig, der har blindhed kan få hjælp til at sætte dit kryds. Og dig, der har en synsnedsættelse, kan sætte krydset anonymt vha. hjælpemidler i stemmeboksen. Få et overblik over mulighederne i artiklen.

Snart skal vi sætte vores kryds til folketingsvalget. Til folkeafstemningen i juni kunne alle mennesker med nedsat syn og blindhed gøre brug af deres demokratiske ret til at stemme anonymt. Og det har været en lang proces at nå hertil. Løsningen med en overlægsplade, der sikrer personer med blindhed også kan stemme anonymt, kan ikke overføres til folketingsvalget. Der skal findes andre løsninger. Og det arbejde er i fuld gang. IBOS er i tæt dialog, og samarbejder med blandt andet indenrigs- og boligministeriet for at gøre alle valg tilgængelige i fremtiden. Så også mennesker med blindhed kan stemme selvstændigt og anonymt til folketingsvalg. For mennesker med synsnedsættelse er der fortsat hjælpemidler i stemmeboksen.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvordan du kan stemme til folketingsvalget.

Få hjælp til at sætte dit kryds

Mennesker med blindhed kan tage en selvvalgt person eller en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen og få hjælp til at sætte sit kryds. Man kan også få hjælp til at brevstemme.

Sæt dit kryds anonymt ved hjælp af hjælpemidler

Der er følgende hjælpemidler til valget:

  • Sort pen (en sort tusch)
  • Lup (forstørrer teksten op til fire gange)
  • LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve)
  • CCTV (et apparat, der forstørrer teksten)
  • Hæve/sænkebord

Det skal nævnes at CCTV og hæve/sænkebord ikke findes på alle kommunens valgsteder. Du kan søge om at skifte til et andet valgsted i din kommune. Kommunen skal have din ansøgning senest mandag den 24. oktober 2022 kl. 12.00.

Download informationsfolder

Læs mere om, hvordan du kan få hjælp til at stemme ved folketingsvalget tirsdag den 1. november 2022 i informationsfolderen ’Du kan få hjælp til at sætte dit X.’

Tilbage til nyhedsoversigt