Kategorier
Kalender Nyhed

Åben invitation: Vil du optræde eller udstille på Blindstock festival?

Hvert år i juni åbner Blindstock dørene til IBOS’ hyggelige gårdhave for en unik musik- og kulturfestival med fokus på kunstnere og musikere med synshandicap. I år ønsker vi at se flere og nye, der vil udstille og optræde til denne helt særlige kulturelle begivenhed.

Festival detaljer

  • Dato: 13. juni 2024
  • Sted: IBOS’ gårdhave
  • Tid: Fra klokken 11.00 – 17.00

En festival for alle

Blindstock er en unik festival, åben for alle, der ønsker at fejre talentfulde kunstnere og kulturarbejdere med synshandicap. Festivalen har tidligere præsenteret en række kunstnere, herunder Søren Høgs ”Hawks”, Richard Anderson Duo, pianisten Rachel Skleničková fra Tjekkiet og IBOS’ eget husorkester ”The Paragraphs”. Som en kulturfestival byder Blindstock velkommen til forskellige kunstneriske og kulturelle bidrag. Udover musiske indslag kan festivalen omfatte stand-up, foredrag samt udstillinger af kunsthåndværk og lignende.

Har du et synshandicap og ønsker du at spille, udstille eller optræde?

Vi inviterer dig til at deltage i årets festival. Hvis du er musiker, stand-upper, kunsthåndværker eller foredragsholder på professionelt eller semi-professionelt niveau og har et synshandicap, opfordrer vi dig til at sende os din ansøgning. Kravene til at have et synshandicap skal forstås som en forudsætning for ansøgere, men hvis du samarbejder med seende, som f.eks. i et orkester, er de også velkomne og vil blive honoreret på samme vilkår.

Ansøgningsprocedure

Send os din ansøgning, der inkluderer fx billeder og/eller lyd, samt nogle ord om dig/jer selv. Ansøgningen skal være os i hænde senest 15. februar 2024 og sendes til whittapeter@gmail.com.

Kontaktinformation

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger? Kontakt os via e-mail på whittapeter@gmail.com eller ring til Peter Whitta på Tlf. 61 39 43 86.

Del meget gerne denne invitation hvis du kender nogen som vil være interesseret i at deltage.

Se video fra sidste års festival