Halvt så mange mennesker med blindhed og synsnedsættelse som seende er i arbejde. Med den rette indsats kan flere få lige adgang til arbejdsmarkedet. Instituttet for Blinde og Svagsynede har talt med seks mennesker med synsnedsættelse, der har fundet fodfæstet på arbejdsmarkedet. Mød dem her.
En ny undersøgelse fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS, viser, at kun 38 % af mennesker med synshandicap er i beskæftigelse. For befolkningen som helhed er det tilsvarende tal 77 %. Samtidig viser de nye tal, at det kan være sværere at bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. Faktisk er beskæftigelsen faldende allerede fra 40 års-alderen for mennesker med synshandicap.
For at give liv til undersøgelsens tal, så deler vi seks personlige historier, der viser, hvorfor det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet og bevare fodfæstet, men at det er muligt med den rette indsats. De er gode eksempler på, at mennesker med synshandicap kan – og vil – bidrage ligesom resten af danskerne. Og det kan betale sig på bundlinjen. Både menneskeligt og økonomisk. Faktisk viser en analyse fra COWI, at samfundet kan vinde milliarder, hvis beskæftigelsen for personer med handicap øges. Hvis der fx bare fjernes 1 % fra førtidspension til fleksjob, så vinder samfundet 3,9 mia. kr. over de næste 10 år.
Erkendelse af synsnedsættelsen
53-årige socialpædagog, Anne-Mette, har 9 % syn. Hun har altid vidst, hendes syn var dårligt. Og det er løbende blevet dårligere, men hun har tilpasset sig og kompenseret. Da hendes klodsede faster, efter mange fald på cyklen, blev sendt til øjenlægen og fik beskeden ’Du har en arvelig øjensygdom’, så startede det en lavine i familien. For de var flere, der havde øjensygdommen.
”Det var først da øjenlægen sagde, ’Dit syn er så dårligt, du ikke må køre bil’, at det gik det op mig, hvor dårligt mit syn egentlig er. Det var et problem, da mit job krævede kørekort. Derfor måtte jeg finde nyt arbejde,” fortæller Anne-Mette
Det blev hårdt. For Anne-Mette var ikke klar til at være åben omkring synet, så hun skjulte det. Da hendes nye arbejdsplads lukkede, stod hun uden job og oplevede, at hun havde brug for hjælp til at komme videre i sit arbejdsliv ift. synet. Hun tog et jobforløb med synsfaglig vejledning på IBOS. Her begyndte erkendelsesprocessen. Det var hårdt, men nødvendigt. Og det har haft stor betydning for, at hun har kunne starte på et fleksjob som socialpædagog, hvor hun arbejder med mennesker, der er udviklingshæmmede.
”Nu er jeg åben om synsnedsættelsen. Jeg fortæller om, hvorfor jeg arbejder på nedsat tid og hvad jeg kan og ikke kan. Åbenheden fungerer godt, men det er et løbende arbejde, for man kan ikke se synshandicappet og mine kollegaer kan glemme, at det kræver energi at leve med en synsnedsættelse. Derfor minder jeg dem løbende om, hvad synsnedsættelsen betyder i mit arbejdsliv. Men nu føler jeg, at jeg arbejder på lige fod med mine kollegaer. Jeg kan arbejde selvstændigt, men er blevet i stand til at være åben og bede om hjælp, når det er nødvendigt,” siger Anne-Mette.
Manglende viden og modstand fra omgivelserne
32-årige folkeskolelærer Christina har 10 % syn. Hun arbejder på en folkeskole i Aalborg. I slutningen af sin uddannelse, så besluttede hun, at hun ville tage et jobforløb med synsfaglig vejledning på IBOS, da hun vidste, at det ville kunne kræve en ekstra overbevisning hos arbejdsgiverne, når hun har en synsnedsættelse.
”Der er barrierer, der skal nedbrydes. For folk uden kendskab til livet med synsnedsættelse kan have bekymringer. De kan for eksempel tænke ’Hvordan kan hun mon holde øje med børnene?’”, fortæller Christina
Det lykkedes hurtigt at sparke døren ind til en arbejdsgiver. Hun følte det gik godt med arbejdet, men hun oplevede udfordringer blandt kollegaerne.
”Flere var bekymrede for – måske tvivlede på – om jeg kunne være en lige så god folkeskolelærer, når jeg har en synsnedsættelse. Og det rystede mig. Det slog mig ud af kurs. Men min leder forsikrede mig om, at vi nok skulle finde en løsning. Jeg startede i et psykologforløb, hvor jeg fik hjælp til, hvordan jeg kan sætte grænser og løbende dele viden med mine kollegaer. Det har virket. Mine kollegaer er trygge og skolen har givet mig nye arbejdsområder. Det giver følelsen af at være mere uundværlig med de nye ansvarsområder – og tilliden,” deler Christina
Man skal finde den rette hylde på arbejdsmarkedet ift. synet
34-årige Natalia er svagsynet. Hun er blind på det ene øje og har nedsat syn på det andet. Hun arbejder som administrativ medarbejder hos Skattestyrelsen. Hun synes, at vejen ind på arbejdsmarkedet har været hård.
”Jeg har taget en uddannelse som socialrådgiver. Jeg fik høje karakterer, så jeg havde stor tiltro til, at jeg nok skulle få et arbejde. Men trods utallige ansøgninger, kom kun få samtaler. På et jobforløb på IBOS fandt jeg ud af, at administrativt arbejde var et bedre match til mig. Jeg føler, at den synsfaglige støtte og vejledning hjalp mig igennem en svær tid. Det hjalp mig med at kunne formidle synsnedsættelsen og fik mig i den rigtige retning arbejdsmæssigt. Jeg blev kontorelev hos Skattestyrelsen og har efterfølgende fået en fuldtidsstilling. Med en computer med forstørrelse og en større skærm, så tænker jeg ikke længere over synsudfordringerne i mit arbejde. For jeg har de rette hjælpemidler og strategier,” fortæller Natalia
Hvis synet ændrer sig, så kan det kræve en ny hylde på arbejdsmarkedet
55-årige Shirin er fra Irak og har 3-4 % syn. Da hun kom til Danmark, startede hun med at arbejde som pædagogmedhjælper. Som hendes syn blev dårligere, oplevede hun udfordringer. Fx havde hun svært ved at se børnenes ansigter, hvis de var på afstand, når de var på tur. Og hun havde ingen energi tilbage efter en arbejdsdag. Hun følte sig ikke længere tryg ved at have ansvaret for børnene og hun måtte sadle om.
”Det var en lang kamp og mange år uden arbejde. Men jeg tvivlede aldrig på, at jeg havde meget at byde ind med på arbejdsmarkedet. Derfor insisterede jeg på, at jeg ikke ville på førtidspension. Efter et forløb med en arbejdsmarkedskonsulent på IBOS, fik jeg en praktik på et plejehjem. Det førte til et fleksjob som sosu-medhjælper. Her arbejder jeg stadig. Men jeg er blevet opmærksom på, at det kræver, at jeg løbende fortæller åbent om mit syn, så min arbejdsplads har forståelse for, hvordan jeg arbejder med en synsnedsættelse. Det var fx nødvendigt, da jeg fik ny leder”, forklarer Shirin
Det betyder meget for Shirin, at hun har kunne fastholde fodfæstet på arbejdsmarkedet.
” Jeg er taknemmelig for at få lov til at bidrage. Mit arbejde gør mig stolt. Også min familie. Min ældste søn blev så stolt, da jeg fik jobbet, at han begyndte at græde”, deler Shirin
Individuel jobvejledning fra en synsfaglig medarbejder
En fællesnævner for historierne, er, at et jobforløb med synsfaglig vejledning har været vigtigt. 49-årige IT Project Manager Claus har også taget sådan et forløb på IBOS. Han er født med grå stær og han er stort set blind på det ene øje og har 5 % syn på det andet. Han har altid haft interesse for it og startede på arbejdsmarkedet som selvstændig. Men i 2017 blev det lidt syn, han havde tilbage endnu dårligere, da en øjenoperation gik galt.
”Når jeg tænker tilbage, så har jeg nok valgt vejen som selvstændig for at få kontrol over mit arbejdsliv. For sådan har jeg kunne tilpasse mit arbejdsliv til synsudfordringerne – og derved også beskytte mig selv. Efter min operation gik galt, søgte jeg hjælp. Jeg tog et jobforløb og det gav mig et stort selvtillidsboost. Og efter forløbet søgte jeg 19 jobs, gik til seks jobsamtaler og fik tre jobtilbud. Og sagde ’ja’ til det job jeg har nu,” fortæller Claus
Et rummende og mangfoldigt arbejdsmarked?
39-årige socialrådgiver Lærke har 5-10 % syn. Hun synes, det har været en hård og frustrerende kamp at komme ind på arbejdsmarkedet.
”Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne arbejde fuldtid. Det udtrættede mig og det endte med en sygemelding. Jeg oplevede det som et nederlag. For man hører, eksempelvis fra politisk side og i medierne, at vi skal arbejde mere – alle skal arbejde fuldtid. Så jeg følte mig svag,” fortæller Lærke
Lærke tog også et jobforløb med synsfaglig vejledning, hvor hun særligt tager en vigtig læring med sig.
”Her lærte jeg, at jeg ikke er svag. Måske bare mere sårbar end andre, for jeg har et handicap, der gør, jeg skal passe på mig selv, så jeg ikke bliver udtrættet. Det var en vigtig læring: Sårbar er ikke det samme som svag.”
Nu har Lærke to fleksjob. Et som jobvejleder – Job på trods – i 6 timer i Tønder Kommune og et som projektmedarbejder i 10 timer ved Selvhjælp Sydvest. Selvom hun elsker sit arbejde, hvor hun bl.a. vejleder mennesker med forskellige psykiske og fysiske udfordringer, så ville hun ønske, hun kunne samle sin energi hos en arbejdsgiver i 16-20 timer om ugen.
”Jeg hører tit narrativer om, at Danmark har et rummende arbejdsmarked. Men det kan jeg ikke genkende. Jeg synes, arbejdsgiverne har paraderne oppe. Jeg hører sjældent historier om andre i fleksjob og jeg synes, der er få deltidsjob at søge,” siger Lærke
Derudover tænker hun over, at der er priser for virksomheder, der ansætter mennesker med handicap.
”Jeg forstår baggrunden: Det skal motivere andre arbejdspladser til at ansætte mangfoldigt. Men jeg synes virkelig, det er en refleksion værd. For når min arbejdsgiver eksempelvis netop har fået en pris, så gør det, at jeg føler mig unormal, når de skal anerkendes for at ville ansætte en som mig. Jeg savner et fokus på, at der skal være lige adgang til arbejdsmarkedet, uanset handicap. Vi er også mennesker med gode kompetencer, vi har bare et handicap. Og vi vil være som alle andre og have et arbejde”, afslutter Lærke.
Anbefalinger: Sådan kan flere med synshandicap få fodfæste på arbejdsmarkedet
Med afsæt i undersøgelsen og på baggrund af IBOS’ mange års erfaringer, mener IBOS, at det peger på, der skal laves flere målrettede indsatser, så flere mennesker med synsnedsættelse kan få adgang til arbejdsmarkedet. Indsatser, der er mange aktører, der skal være med til at løfte, både politikerne, kommunerne og institutionerne på synsområdet.
- En målrettet indsats med fokus på uddannelse. Dels for at sikre at flere unge med synshandicap færdiggør deres uddannelser og dels gøre mere brug af revalidering for mennesker, der har mistet synet senere i deres arbejdsliv. Det er vigtigt, at staten og folketingspolitikerne styrker rammerne om studerende med synshandicap.
- En målrettet indsats for rehabilitering, så jobsøgende med synshandicap er bedre klædt på til at klare synsmæssige udfordringer i jobbet. Fx har kommunerne og kommunalpolitikerne har et ansvar for at sikre, at der er rammer og ressourcer for en solid rehabiliteringsindsats såvel som individuel jobvejledning.
- Derudover anbefaler vi individuel jobvejledning fra en synsfaglig medarbejder med indsigt i arbejdsmarkedet. Personer med nedsat syn har behov for hjælp til at lære, hvordan de bedst fortæller en arbejdsgiver om betydningen af deres synsnedsættelse eller blindhed, samtidig med at de synliggør deres faglighed og demonstrerer, at de kan mestre jobbet. Fx har institutionerne på synsområdet, herunder IBOS, en vigtig opgave med at sikre fortsat kvalitet og relevante tilbud og kurser, som kan klæde personerne med synshandicap på.
Om undersøgelsen
IBOS har lavet undersøgelsen i samarbejde med Danmarks Statistik, Dansk Blindesamfund (DBS) og Nota (bibliotek for personer med syns- og læsehandicap). Disse statistikker giver for første gang statistisk viden, der er repræsentative for hele gruppen af personer med nedsat syn.
Undersøgelsen bygger på over 14.000 blinde og svagsynede, hvilket giver et dækkende billede af hele gruppen af personer både med blindhed og svagsyn. Resultaterne bygger på registerbaseret arbejdsmarkedsstatistik.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få mere information om undersøgelsen, så kontakt analysemedarbejder Isak Kornerup Houe på isak.kornerup.houe@kk.dk eller ring til 51 80 52 40.